"Sort bog" på vej i København: Aarhus Kommune har allerede et synderegister. Nu følger hovedstaden trop

Aarhus Kommune indførte for et år siden et referenceregister. Det skete efter en sag, hvor en medarbejder blev idømt tre års fængsel og udvist for vold, seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser på et af kommunens plejehjem.

Nu arbejder Københavns Kommune også på at få deres egen version af et referenceregister.

Formålet med registret er at advare arbejdsgivere, der skal ansætte nyt personale. De skal kunne se, om en ansøger er blevet bortvist eller afskediget fra en tidligere arbejdsplads i kommunen inden for de seneste tre år.

Løsningen skal være færdig og klar til brug ved udgangen af 2025.

Aarhus-modellen

I Aarhus Kommune omfatter referenceregisteret indtil videre kun én forvaltning: Sundhed- og Omsorgsforvaltningen. Det bliver snart udvidet til også at gælde Børn og Unge-forvaltningen. Det betyder, at den sorte liste kommer til at gælde i daginstitutioner, skoler og SFO’er.

I København skal modellen dække alle forvaltningsområder. Den skal fungere på tværs af forvaltningerne som en delvist automatiseret løsning, der kræver ansøgerens samtykke.

Det fremgår af dagsordenen for økonomiudvalgsmødet i Københavns Kommune, som afholdes i dag, tirsdag, hvor der også står, at det ”sker efter ønske fra fagforvaltningerne, særligt de tre velfærdsforvaltninger med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i spidsen”.

Skal forhindre problem-adfærd

Der står også, at ønsket og forpligtelsen til at ansætte de bedst egnede kandidater i dag bliver vanskeliggjort. Det skyldes, at der mangler referenceoplysninger under rekrutteringen. Vigtige oplysninger om tidligere ansættelser i kommunen bliver nemlig ikke inddraget.

”Det betyder, at tidligere bortviste eller afskedigede medarbejdere bliver genansat. Det sker ofte kort tid efter, at de er fratrådt. Oplysninger om medarbejderens problematiske adfærd i tidligere stillinger i Københavns Kommune kunne ellers have hjulpet lederen med at vurdere, om ansøgeren var den bedst egnede til stillingen.”

I orienteringen, der er offentliggjort i forbindelse med økonomiudvalgsmødet, understreges det også, at kun bestemte oplysninger vil blive delt med den leder, der skal ansætte. Det gælder oplysninger om tidligere ansættelser i kommunen, hvor ansøgeren blev bortvist eller afskediget, og hvor forholdene taler imod en ny ansættelse – netop for at undgå gentagelser.

”Formålet er at beskytte de borgere, som ellers risikerer at blive udsat for alvorlige svigt, hvis en problematisk ansøger bliver genansat.”

Dybt bekymrende

I FOA er formand for Social- og Sundhedssektoren, Tanja Nielsen, ikke begejstret. 

”Jeg er dybt bekymret over, at de i kommunerne laver de her små udskillelsesforløb for medarbejderne. For en bortvisning er jo ikke kun én ting. Den kan også skyldes, at der er sket noget personligt mellem en leder og en medarbejder. Jeg vil fastholde, at hvis der er sket en ulovlighed, der skal straffes, så er det en sag for politiet.”

Tanja Nielsen mener, at de redskaber, arbejdsgiverne har brug for, allerede eksisterer.

”Hvis de har brug for referencer, så står det dem frit for at ringe til tidligere arbejdsgiver. De har strafferegisteret. De behøver ikke at lave sorte bøger.”

At man gerne vil gardere sig imod sager som den i Aarhus, hvor en medarbejder på flere forskellige plejehjem udsatte borgere for vold, seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser har hun stor forståelse for. Sådan noget må ikke ske.

”Men jeg vil mene, at hvis en medarbejder med erfaring ikke skriver referencer på sit cv, så bør alarmklokkerne ringe. Der er mennesker på velfærdsområdet, som ikke burde være der. Men jeg er simpelthen ikke fortaler for denne måde at gøre det på.”

Vi skal tættere på

For der er andre og bedre måder at opdage dem på, mener Tanja Nielsen.

Hun understreger, hvor vigtigt det er med tæt sparring mellem medarbejderne – og mellem medarbejdere og ledere – på arbejdspladsen, så uhensigtsmæssig adfærd kommer frem i lyset.

Derudover skal vi tilbage til grundige ansættelsesforløb, hvor medarbejderrepræsentanter også er med.

”Vi skal helt tæt på, og vi skal turde sige det højt, når vi ser noget, der ikke er i orden.”