Borger stalkede Camilla i halvandet år: Nu kræver hun bedre beskyttelse

Der bringes ingen billeder af casen Camilla i artiklen. Dette er et billede af en model.
Der bringes ingen billeder af casen Camilla i artiklen. Dette er et billede af en model. Canva

Camilla blev chikaneret og opsøgt af en borger – nu lever hun under jorden og kræver bedre beskyttelse af de ansatte.

i dag kl. 13.37

“Du vælger et arbejde, hvor du ved, at der er risiko for, du bliver udsat for fysisk og psykisk vold. Du accepterer dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår, fordi du gerne vil gøre noget godt i verden.”

“Så må man da som minimum føle sig en lille smule tryg, når man har fri,” sådan lyder ordene fra Camilla.

Fra juli 2021 og halvandet år frem var hun udsat for systematisk chikane fra en borger.

Chikanen begyndte en nat, hvor en borger, som opholdt sig på det bosted, Camilla arbejdede på, fulgte efter hende, da hun havde fri.

Anonymiseret

Af hensyn til kvindens sikkerhed omtaler Fagbladet FOA hende ikke med hendes rigtige navn. Af samme grund er der ingen billeder af ’Camilla’ i artiklen.

Fra juli 2021 og halvandet år frem var hun udsat for systematisk chikane fra en borger.

Chikanen begyndte en nat, hvor en borger, som opholdt sig på det bosted, Camilla arbejdede på, fulgte efter hende, da hun havde fri.

Men borgeren fandt frem til både hendes nye arbejdsplads og senere til hendes nye bopæl, hvor han tiltvang sig adgang, og der opstod tumult.

Vi tager medarbejdernes sikkerhed dybt, dybt alvorligt. Man skal ikke risikere liv og lemmer, bare fordi man passer sit arbejde

Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA

Da Camilla ikke længere følte sig tryg i sit eget hjem, flyttede hun på krisecenter. I dag lever hun under jorden, har skiftet branche og øver sig i ikke at være bange.

“Jeg er viljestærk og skal nok komme igennem det her. Men der er mennesker, som ville være gået helt i stykker af det, og som aldrig ville være kommet tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke fair,” siger hun.

“Der skal passes på alle os, der passer på de syge. Vi har krav på at kunne leve et sikkert liv.”

Hun opfordrer til, at medarbejdernes efternavne fjernes fra tavler og navneskilte, og at medarbejderne anonymiseres i journaler, så borgerne ikke via en aktindsigt kan få oplyst deres navn.

Tidligere på ugen bragte Fagbladet FOA en artikel, hvor Camilla i detaljer beskriver, hvordan det var at blive udsat for stalking. Læs artiklen her.

Det skal hvile på en konkret vurdering

Fagbladet FOA har kontaktet Socialforvaltningen i Københavns Kommune og bedt dem om at forholde sig til Camillas sag, og den kritik hun rejser.

”Det er uacceptabelt, når en medarbejder bliver chikaneret og stalket. Det er Socialforvaltningens klare ambition og holdning, at ansatte skal kunne gå trygt på arbejde. Derfor er det også en meget beklagelig sag for den pågældende medarbejder,” skriver Socialforvaltningen i en mail.

Det mener medarbejderne på det socialpsykiatriske område om navnebeskyttelse

  • ·    90 procent siger, at de er helt enige eller delvist enige i, at navnebeskyttelse for de ansatte er en god idé på deres arbejdsområde.

  • 78 procent siger, at de er helt eller delvist enige i, at de ville benytte navnebeskyttelse, hvis det blev en mulighed.

  • 45 procent har i arbejdstiden flere gange modtaget trusler eller oplevet truende adfærd fra borgere eller pårørende. 15 procent har oplevet det én gang

  • 9 procent har uden for arbejdstiden modtaget trusler eller oplevet truende adfærd fra borgere eller pårørende. 5 procent har oplevet det én gang.

  • 19 procent er i arbejdstiden flere gange blevet udsat for fysisk vold fra borgere eller pårørende. 13 procent har oplevet det én gang.

  • 19 procent har mindst én gang oplevet at blive kontaktet privat.

Undersøgelsen blev gennemført fra 25. april til 6. maj 2024. I alt 2.352 medlemmer ansat i ældreplejen, på hospitaler, i behandlings-og distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien, specialområdet, samt på genoptræningstilbud og rehabiliteringscentre, deltog.

I faktaboksen er kun medtaget svar fra medarbejderne i socialpsykiatrien. 

Socialforvaltningen fortæller, at de har udarbejdet sikkerhedsinstrukser målrettet forvaltningens socialpsykiatriske tilbud (servicelovens § 105, § 107 og § 110), som løbende bliver opdateret.

For at beskytte medarbejdernes identitet anbefales det, at deres efternavne fjernes fra alle synlige steder på arbejdspladsen. 

”Det er derfor ikke i overensstemmelse med Socialforvaltningens generelle anbefalinger, at medarbejderens navn fremgik af en tavle. Det burde ikke være sket, og det er meget beklageligt,” står der i mailen.

Selvom medarbejdernes efternavne altså bør fjernes fra alle synlige steder på arbejdspladsen for at beskytte deres identitet, betyder det ikke, at de må fjernes fra de dokumenter, som borgere kan søge om aktindsigt i.

Efternavnet må nemlig kun fjernes fra dokumenterne, hvis man ud fra en konkret vurdering kan se, at det er afgørende at fjerne det af hensyn til medarbejderens tryghed og sikkerhed.

"Det er Socialforvaltningens klare anbefaling, at dette hensyn nøje vurderes, inden der bliver udleveret udskrifter i aktindsigter til borgere eller deres pårørende,” slutter mailsvaret fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Fokus på det præventive

Hos FOA har man fokus på, hvordan man forebygger vold og trusler på arbejdspladsen og er optaget af, hvordan man sikrer, at et medlem, der har været udsat for noget voldsomt, får de bedst mulige forudsætninger for at have et godt liv fremadrettet.

Tip Fagbladet FOA

Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk

Og selvom sikkerhed generelt er kommet i høj kurs på både de regionale og kommunale arbejdspladser, oplever Maria Klingsholm fagpolitisk ordfører i FOA, at der er forskel på, hvor stort et fokus arbejdsgiverne har på den præventive del.

”Indenfor retspsykiatrien og psykiatrien har man længe lavet risikovurderinger, fordi man ved, at den borgergruppe kan være farlig. På botilbudsområdet, bør man være mere kritisk og lave en vurdering af, om der er en sikkerhedsrisiko, selvom borgeren ikke umiddelbart udviser den adfærd,” siger hun.

Navnebeskyttelse, forebyggelse og hvordan man kan få hjælp, hvis man har været udsat for noget, er og bliver en højprofileret dagsorden hos FOA, understreger Maria Klingsholm. 

”Vi tager medarbejdernes sikkerhed dybt, dybt alvorligt. Man skal ikke risikere liv og lemmer, bare fordi man passer sit arbejde.”


Fagbladet anbefaler