Det er vigtigt, at du taler med ældre i sorg: Få gode råd til hvordan
Som sorgrådgiver møder Daniella Macpherson ældre i deres sværeste stunder. Hun opfordrer plejepersonale til at turde tage den svære samtale - også når tiden er knap.
i dag kl. 11.18
”Vi har en tendens til at sætte fokus på noget positivt, når vi møder mennesker i sorg, men de er i smerte. Negligerer man sorgen, er konsekvensen, at man ikke får den nødvendige støtte."
Sådan lyder ordene fra Daniella Macpherson, der udover at være social- og sundhedshjælper i Hjemmeplejen Syd i Thisted også er uddannet sorgrådgiver – en efteruddannelse, hun har taget gennem FOA.
Ældre har den højeste selvmordsrate
Mens selvmordsraterne i Danmark siden 1980’erne er mere end halveret, har de ældre fortsat de højeste selvmordsrater af alle aldersgrupper.
Depression er en væsentlig risikofaktor for selvmord hos ældre, men også fysiske sygdomme, tab af ægtefælle eller anden nærtstående familie samt ensomhed og isolation er blandt årsagerne.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Daniella Macpherson mener, at der generelt mangler støtte til døende ældre og pårørende i sorg.
Behovet er kun blevet større af, at flere danskere vælger at dø hjemme, for det stiller ekstra krav til de pårørende i den sidste tid.
”Tidlig sorgstøtte gør en forskel både før og efter et dødsfald. Ældre mennesker har oplevet mange tab, de har sygdomme, de oplever ensomhed, og de har et svagt netværk,” siger hun.
”Hvis vi undlader at tale med de ældre om deres sorg, forstærker vi isolationen og den psykiske sårbarhed.”
Kommer ud på besøg
Som sorgrådgiver har Daniella Macpherson været med til at udarbejde en handleplan for Hjemmeplejen Syd i Thisted Kommune.
Hun laver faglig sparring med personalet, så de ved, hvad de skal gøre, og hvem de skal kontakte, hvis de møder en ældre borger i sorg.
Har borgeren brug for en sorgsamtale, bliver vedkommende henvist til Daniella Macpherson.
”I andre kommuner har man andre former for sorgstøtte, men dér skal den ældre person selv opsøge rådgiveren. Det kræver, at den ældre sorgramte skal klæde sig pænt på og finde transport. I Hjemmeplejen Syd kommer vi ud til borgerne,” fortæller Daniella Macpherson.
Livslinien
Hvis du går med svære tanker, kan du søge hjælp på Selvmordsforebyggelse.dk.
Du kan kontakte Livslinien, hvis du har selvmordstanker eller er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.
Telefonrådgivning: 70 201 201. Den er åben alle årets dage fra klokken 11-05.
Til sorgsamtalerne fortæller borgeren, hvad der fylder mest, og samtalerne afstemmes efter, om det er efterladte, pårørende i ventesorg eller syge borgere, Daniella Macpherson taler med.
”Jeg vil gerne være med dem i sorgen og i den ekstremt smertefulde situation, de er i,” siger hun.
Daniella Macpherson mener, at det er vigtigt, at alle, der er tæt på borgere i sorg, gør noget.
”Jeg ved, at man som social- og sundhedshjælper eller -assistent har travlt med at give pleje og dokumentere, men der er alligevel en række ting, man kan gøre, hvis man møder en borger i sorg,” siger hun.
Læs hendes råd her.
-
1
Borger med demens
At blive ramt af demens kan føles som et identitetstab og give en følelse af mindreværd.
Når vinduet åbner sig for en snak, så grib chancen og spørg ind til deres livshistorie og minder. Sig ikke ”ah, det lyder godt” eller ”sikke en fin historie”, for det lukker samtalen. Prøv i stedet at give ekstra opmærksomhed og stil spørgsmål.
Hvilke spørgsmål, du skal stille, afhænger af borgerens følelsesmæssige tilstand, og hvilken fase af demensen borgeren befinder sig i.
Eksempler på spørgsmål:
Mild demens: “Hvordan har du oplevet den tid, du går igennem nu?”
Moderat demens: “Hvordan føles dagen i dag for dig?”, “Skal vi tale lidt om noget, der fylder for dig?”
Svær demens: “Er dette ikke rart for dig lige nu?”, “Vil du gerne fortælle lidt?”
Vær opmærksom på, om borgeren ønsker tæt kontakt - eksempelvis ved at holde i hånden - for at skabe tryghed.
-
2
Døende/Alvorligt syge
De døende og alvorligt syge kan på grund af deres tilstand have kognitive begrænsninger eller besvær med at kommunikere, men det betyder ikke, at de ikke har følelser.
Nogle døende har slet ikke lyst til at tale om døden, fordi det fylder dem med angst og frustration.
Men hvis der er en åbning til at tale om deres følelser, så vær aktivt nysgerrig. Spørg uden at være bange.
Hvis de spørger ”Hvad tror du, der sker, når man dør?”, kan du svare: ”Hvad tænker du selv?”. Det giver dem plads til at åbne op.
Flere borgere har en livstruende sygdom, som de ikke dør af i morgen, men hvor man ved, at de ikke kommer til at få et normalt liv igen.
Undlad at sige ”Det skal nok gå”, for det gør det ikke – eller ”jeg ved, hvordan du har det”, for det gør du ikke. Skab i stedet et rum, hvor du viser: ”Jeg er her med dig.”
-
3
Den svære samtale
Som social- og sundhedsassistent eller -hjælper kan du få en meget tæt relation til en borger, som måske ikke åbner sig op på samme måde over for en sygeplejerske eller læge.
Det kan være, at de pårørende i ventesorg eller den døende har brug for din støtte til at tage hul på nogle svære emner, som de skal nå at få talt med hinanden om.
Måske skal du prøve at give et lille skub og eksempelvis sige: ”Har du fået fortalt din kone alt det, der er vigtigt for dig at få sagt?” -
4
Ældre pårørende i ventesorg
Når man er pårørende til en døende, fylder både det følelsesmæssige og det praktiske.
Vær opmærksom på, om de pårørende virker belastede: Drukner de i praktiske gøremål, følelser og stress, går de i det samme tøj flere dage i træk, eller er der også små glade øjeblikke væk fra huset?
Spørg til deres egenomsorg: Får de sovet, spist, holder de pauser, har de et netværk at tale med?
De pårørende har brug for pauser, men det kan de ofte ikke mærke selv – gør dem opmærksom på det.
Der er måske ikke tid til en kop kaffe og en længere snak, men det er emner, I kan tale om, mens du løser opgaver i hjemmet.
-
5
De efterladte ældre pårørende
Skab et rum for de svære følelser, og undgå sætninger som: ”I har også haft mange gode år sammen”, for så lukker du samtalen ned. Pres ikke på, men grib muligheden, når personen selv har lyst til at tale, for så mærker de, at deres tanker er velkomne.
Hold øje med deres humør og funktionsevne. Som social- og sundhedshjælper eller -assistent er du tæt på dem og kan se, hvis der sker forandringer.
Vær opmærksom på aktive eller passive selvmordstanker: Hvis de taler om det, nævner de så en konkret handling, eller siger de, at de ikke har lyst til at være her mere?
Stå aldrig alene med det, men inddrag sygeplejersken og eventuelt egen læge, og husk at dokumentere det, du oplever.
Overvej også, om en præst eller en psykolog kunne være relevant for den pårørende at tale med.
-
6
Tal med din leder
Mange ledere ved ikke, hvilke kompetencer medarbejderne har, når det handler om at tale med mennesker i sorg.
Men det er vigtigt, at der findes en handleplan for sorgstøtte og selvmordsvurdering, og at lederen kender medarbejdernes grænser, og hvordan de reagerer, når de møder et menneske i sorg.Det handler om at lave en sorghandlingsplan, der passer til den konkrete arbejdsplads.
Hvis I ikke har en plan på din arbejdsplads, så spørg din leder, om det ikke kunne være en god idé at få lavet en.
