Omsorg i alle døgnets timer:Nu gør to kvinder op med fordommene

Mental load. Eller mentalt arbejde, som det hedder på dansk. Et begreb, der for mange kvinder føles alt andet end teoretisk. Det handler om at holde styr på indkøb, madpakker, fødselsdage, lægetider og hvem der mangler gummistøvler i børnehaven. Om at se det, ingen andre ser – og gøre det, uden at nogen beder én om det.

Men hvad består det mentale arbejde egentlig af? Hvorfor falder det stadig ofte på kvinders skuldre? Og hvad kan vi gøre – som individer, par og samfund – for at fordele det mere ligeligt?

For at blive klogere har Fagbladet FOA talt med to kvinder, der har beskæftiget sig indgående med emnet.

Parterapeut og debattør Cathrine Katzmann og kommunikationskonsulent Laura Vilsgaard er forfatterne bag bogen Mental Load & Ligestilling, og de arbejder for at sætte sprog og struktur på det usynlige arbejde, der præger mange kvinders hverdag.

I interviewet, du nu skal til at læse, deler de to kvinder deres viden, erfaringer og konkrete råd – og gør det tydeligt, hvorfor det usynlige arbejde i hjemmet er noget, vi skal tage alvorligt.

Hvad er mentalt arbejde helt konkret?
”Det kan være at lære nye op på arbejdet. At hente og bringe børnene. At gå tidligt, når et barn er syg. At have overblik over madplanen,” fortæller Laura Vilsgaard.

"Skal også anerkendes" 

Hvorfor er mentalt arbejde et problem?
”Mentalt arbejde, eller mental load, er noget, der er i verden. Det kan vi ikke tage væk – og det er hverken godt eller dårligt. Men det er at projektlede ting og det er at drage omsorg for sine omgivelser,” siger Laura og fortsætter: ”Det der er dårligt, er, at byrden bliver meget skævt fordelt. For så opstår der en bitterhed, en udbrændthed – og også en økonomisk ulighed. Det der er problematisk ved mentalt arbejde er, at det er usynligt – og det gør det svært at snakke om.”

”Ja, og det rammer primært ét køn, og det er der, skævvridning er i det,” tilføjer Cathrine Katzmann.

”Det er også vigtigt at sige, at hvis du er et sted i dit liv, hvor du ikke er i stand til at ændre det, eller du ikke vil ændre det, så skal det ikke opleves som en kritik. For at folk påtager sig det mentale arbejde, skal også anerkendes for det,” siger Laura.

Hvad er konsekvenserne, når arbejdet bliver skævt fordelt?
”Det kan have konsekvenser i privatlivet, på samfundsplan kan det have konsekvenser for kvinders økonomi og så kan det også have en følelsesmæssig konsekvens for mænd,” forklarer Cathrine.

”Der er nok nogen, der vil kunne genkende følelsen af, at de ikke tør gå fra deres mand, fordi de ikke ved, hvordan det skal ende, hvis de går. Manden er ikke i stand til at opretholde en relation til sine omgivelser og til sine børn, og det gør faktisk mænd meget udsatte i skilsmisser, ved fyringer og ved livskriser generelt,” forklarer Laura.

”Det kan også siges kort: Det kan ende i mindre sexlyst, stress og skilsmisse,” siger Cathrine.

Fire kategorier 

Vi mangler et sprog for omsorgsarbejde – hvad betyder det?

Ifølge Laura kan det at drifte et hjem deles op i fire kategorier:
”Der er alt muligt lavpraktisk, du skal ordne: Du skal gå ud med skraldet, du skal støvsuge, du skal hente og bringe. Det er synligt, det er fysisk, og vi snakker om det. Det er en fjerdedel.

Så er der det at holde jeres kroppe sunde og raske: Det er at gå til lægen, gå til tandlægen, spise varieret, dyrke noget motion. Det er også til dels konkret og synligt. Så er vi oppe på halvdelen.

Den næste fjerdedel er at pleje relationer. Sørge for, at I har nogle venner, I får inviteret til parmiddag. Smalltalk foran børnehaven, så når der er en konflikt om et halvt år, så kender du forældrene. At huske en gave til din svigermor, så føler hun sig værdsat. Alt det her er relationspleje og det er fuldstændig usynligt.

Den sidste fjerdedel handler om at skabe et følelsesmæssigt trygt hjem. Det vil sige et sted, hvor der er plads til, at man kan komme igennem de følelser, der opstår i en familie. Det er en kæmpe opgave, og det er 100 procent usynligt. Det fylder meget for mange kvinder.”

Er omsorg kun for kvinder?

”Lad os først slå fast, at der ikke findes noget ’omsorgsgen’. Mænd kan være lige så omsorgsfulde. Det kan godt være, at de handler en lille smule anderledes, og at deres hormonsammensætning er lidt anderledes. Men mænd kan være lige så omsorgsfulde som kvinder,” siger Cathrine og tilføjer:

”Det er vigtigt at slå fast: Kvinder skal ikke nødvendigvis lave mindre omsorgsarbejde. Det er mænd, der skal lave mere omsorgsarbejde.”

Ikke den enkeltes ansvar

Hvad kan man gøre, hvis man selv føler sig ramt?

Et konkret skridt kan være at betragte familien som et fælles projekt.
”Man kan kigge på sin familie som et projekt. Hvad er det for nogle opgaver, vi har? Hvad er det for kategorier? Det kan være madplan, madlavning eller rengøring. Og så er det en god idé at holde et ugemøde, og se på, hvad det er for nogle kategorier, vi kommer til at møde, og så fordeler man dem,” forklarer Cathrine og tilføjer:

”Og når man har en opgave, så har man alle dele af det: Stillingtagen, planlægning og udførelsen.”

”Det er vigtigt at sige, at det ikke er en lille opgave at flytte på. Dit parforhold kan være på spil,” siger Laura. ”Det revolutionerende arbejde er, hvis flere og flere lykkes med at ændre på den faktiske fordeling i hjemmet. Og det kræver et vis overskud.”

Er det kun vores eget ansvar at ændre det her?

”Man kan gøre meget fra politisk side i forhold til det, for det handler om en kulturforandring. Barselslovgivning er et godt eksempel. Det er både en forventning, men også en gave til mænd,” siger Cathrine.

”Det er ikke den enkelte alene, der kan ændre det her. Det er et kollektivt ansvar,” supplerer Laura. Cathrine tilføjer:

”Det kan også være bankrådgiveren, der til møde med social- og sundhedsassistenten og hendes mand, siger: ’Du går på deltid, Lotte, så betyder det det her for din pension.’”

”Man kan også se på parforholdet: ’Jeg passer børnene, det er et arbejde. Du går på arbejde og tjener penge, det er et arbejde. Vi deler din pension lige mellem os’. Det er en meget ligetil måde at gøre det på nu og her,” siger Laura.

”Men det kræver, at man som kvinde står ret stærkt og siger, at det arbejde, jeg laver herhjemme, muliggør altså, at du kan tjene flere penge. Alt imens det arbejde kvinder laver hjemme er gratis, men det får samfundet til at hænge sammen – også selvom man elsker det,” siger Cathrine.

Det sidste greb

Er det egentlig ’et arbejde’?

”Du kan også se det som energi. De fleste kvinder kaster deres energi efter omsorg og relationer, og så på et eller andet tidspunkt, er der ikke mere energi. Så du kan ikke både køre en helt vildt ambitiøs karriere og kaste al din energi efter omsorg og relationer,” siger Laura.
”For kvinder giver det et stærkt sikkerhedsnet og en tæt relation til deres børn. Men, er det løn nok?”

”Jeg tror samtidig, at det også er det, mange mænd reagerer på ubevidst i debatten, når de reagerer med modstand. Fordi de er sådan: ’hey, vi betaler også en pris her’ – uden måske helt at være klar over, at den pris de betaler, er ensomhed ved livskriser,” siger Cathrine.

Hvordan kan man tale med sin partner om det?

”Det er en god idé at konkretisere det. I sætter jer ned en lørdag formiddag, hvor I hver især laver en liste over, hvad I har i hovedet, og så kigger I på det sammen,” siger Laura.

”Hvis man nu har en partner, der siger: ’Det kan jeg slet ikke forstå, vi skal bruge tid på’, så anbefaler vi til syvende og sidst, at man simpelthen strejker. Prøv at stoppe med at vaske de håndklæder. Prøv at stoppe med at invitere til børnefødselsdagen,” siger Cathrine.

”Men det er det sidste greb, man skal bruge.”

”Og så er der et til: Skilsmisse,” siger Laura.