Togulykke udløste påbud: Reddere fik ikke nok psykisk førstehjælp
Redderne fik ikke tilbudt tilstrækkelig psykisk førstehjælp efter togulykken ved Bjerndrup i august. Ambulance Syd har iværksat en række tiltag efter påbud fra Arbejdstilsynet.
i dag kl. 13.46
Omkring klokken 16.45 fredag den 15. august 2025 modtog Ambulance Syd en melding om, at et InterCityLyn-tog var kollideret med en lastbil med gylleanhænger ved en jernbaneoverkørsel ved Bjerndrup i Sønderjylland.
Et redningsarbejde der førte til, at flere reddere blev sygemeldt, og at Arbejdstilsynet gav Ambulance Syd et påbud.
Men for at forstå, hvordan det endte der, skal vi skrue tiden tilbage til ulykkesdagen.
Når vi får et påbud, så handler det for mig om, at vi skal blive endnu dygtigere.
Steen Schougaard Christensen , direktør for Ambulance Syd
Mens redderne kørte mod ulykkesstedet, kom der meldinger om, at der var en skoleklasse på toget, og at nogle af passagererne kunne være fastklemt.
”De forventede at se det værst tænkelige,” fortæller Flemming Sejlund, arbejdsmiljørepræsentant i Ambulance Syd.
Han deltog ikke selv i redningsarbejdet, men har efterfølgende deltaget i møder med Arbejdstilsynet efter ulykken.
På ulykkesstedet var der et virvar af politifolk, brandfolk, chokerede passagerer, grædende børn, hjerteløbere og andre mennesker fra området, der var kommet til for at hjælpe.
En af de afsporede togvogne var væltet ovenpå gylleanhængeren og lå nu midt i en majsmark, hvor de tre meter høje planter stod med 15 centimeters mellemrum.
En sø af gylle
Den eneste måde, passagererne i den væltede togvogn – deriblandt det, der viste sig at være en 5. klasse med 30 elever – kunne komme ud på, var ved at hoppe ud ad vinduerne og ned i en pøl af gylle.
Sådan er artiklen blevet til
Artiklen bygger på interview, artikler fra nyhedsmedier på dagen for togulykken og aktindsigt i Arbejdstilsynets rapport.
På et tidspunkt lød der en melding om, at et af børnene fra skoleklassen manglede.
Man var i tvivl, om det savnede barn stadig befandt sig i togvognen, men det viste sig hurtigt, at barnet var gået i panik og løbet den modsatte vej.
Et sted i marken fandt redderne lokoføreren, som var blevet slynget ud af toget. Et andet sted i marken lå lastbilchaufføren. Begge var i kritisk tilstand.
En 60-årig kvinde var blevet dræbt ved sammenstødet, to blev fløjet på sygehuset, mens flere andre blev kørt afsted i ambulance.
Var trætte og sultne
I alt deltog 21 reddere fra Ambulance Syd i opgaven. De sidste forlod området efter omkring fem timers arbejde på ulykkesstedet.
”Det er en lang kaosfase at være i. Efterfølgende blev de spredt for alle vinde. To af redderne endte i Esbjerg, hvor de gjorde deres ambulance ren,” fortæller Flemming Sejlund.
Det blev kommunikeret ud til redderne, at de kunne mødes med ledelsen til pizza på stationen i Aabenraa og se hinanden i øjnene.
Men ikke alle deltog. Nogle endte med at tage hjem, fordi de var trætte og sultne og ikke kunne forstå, hvor kollegaerne og lederne blev af.
Dem, der ikke deltog i pizzaspisningen, blev ringet op af lederne og spurgt, om de var okay.
Fire dage efter ulykken blev der afholdt debriefing.
Selv om mange af redderne til at begynde med havde svaret ’ja’ på spørgsmålet, om de var okay, viste det sig ikke at være tilfældet.
Sikkerhedsnettet var ikke finmasket
Da Arbejdstilsynet kom på besøg i slutningen af oktober og i midten af november, var de ansatte stadig synligt berørt af at tale om ulykken. Nogle af redderne var også sygemeldte.
Efter samtaler med både ansatte og ledelse kom Arbejdstilsynet frem til følgende konklusion:
”På baggrund af vores tilsynsbesøg vurderer vi, at der er en særlig risiko for større traumatiske hændelser i arbejdet med akut redning og behandling af patienter, som ikke er tilstrækkeligt forebygget, og at virksomheden ikke har truffet nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp i tilfælde af en større traumatisk hændelse.”
I begyndelsen af december 2025 udstedte Arbejdstilsynet et påbud til Ambulance Syd om, at de senest den 1. april 2026 skulle efterkomme påbuddet.
Løsningen
Ifølge Arbejdstilsynet kan påbuddet eksempelvis løses ved at:
- Sikre, at alle ansatte er bekendt med indholdet af den psykiske førstehjælp.
- Sikre, at personer, der er udpeget til at stå for den psykiske førstehjælp, er i stand til at læse og vurdere, hvor påvirkede ansatte er.
- Sikre, at der er nok personer til stede, til at den psykiske førstehjælp kan udføres umiddelbart efter at den traumatiske hændelse har fundet sted.
- Sikre, at der er taget stilling til, hvordan opgavefordelingen er, når flere ledere er involveret i én hændelse, samt at det er tydeligt for alle, hvornår det træder i kraft.
- Sikre, at der er taget stilling til hvordan samarbejdet om psykisk førstehjælp fungerer på tværs af områder.
Kilde: Arbejdstilsynets rapport
Et påbud som Steen Schougaard Christensen, direktør for Ambulance Syd er enig i.
”Vores sikkerhedsnet har ikke været fintmasket nok,” erkender han.
”Når vi får et påbud, så handler det for mig om, at vi skal blive endnu dygtigere. Vi skal sikre det mentale helbred hos vores medarbejdere for at undgå, at de får PTSD eller traumesymptomer.”
Tænkt for firkantet
I de seneste seks år har Ambulance Syd samarbejdet med en forskergruppe fra arbejds- og miljømedicinsk klinik på Odense Universitets Hospital omkring det mentale helbred.
Da ulykken skete var rammerne for, hvornår et beredskab af psykisk førstehjælp ville blive aktiveret til redderne - at der var mere end to dræbte, at der var sket vold med våben mod ansatte, eller at der var tale om pludselig uventet død hos et barn under 12 år.
Togulykken i Bjerndrup passede ikke til nogen af disse kriterier, og det er en fejl, mener Steen Schougaard Christensen.
”De rammer, vi har haft, har været alt for firkantede. Kunne jeg gøre det om, skulle det ikke have været frivilligt, om medarbejderne ville møde op og se hinanden i øjnene efter togulykken. Det skulle have været obligatorisk,” siger han.
”De skulle ikke have brugt energi på at rengøre ambulancer, og vi skulle have aktiveret Dansk Krisekorps.”
Dansk Krisekorps tilbyder akut krisehjælp og har et 24 timers landsdækkende beredskab.
Hjælpen skal gøres tydelig
Ambulance Syd er ved at udarbejde nogle nye spørgerammer til lederne, som skal sikre, at medarbejderne bliver grebet.
For spørger man en person ’Er du okay?’, er der nemlig en risiko for, at svaret per automatik er: ’Jeg har det fint’. Det gælder særligt, hvis man er i chok og ikke kan mærke sig selv.
”Vi skal spørge dybere ind. Vi skal være lyttende og se på personens kropssprog: Er blikket vigende, og ryster hænderne, og ser medarbejderen ud til at have det skidt,” siger Steen Schougaard Christensen.
Er du okay?
Ambulance Syd er ved at køre test på et system, hvor de ansatte med jævne mellemrum skal svare på, om de er okay.
Man kan slå boksen væk, hvis man er i gang med et arbejde, men slår man den væk gentagende gange, går der en besked til nærmeste leder, som kontakter medarbejderen.
Trykker man okay, sker der ikke noget. Trykker man, at man ikke er okay, bliver man kontaktet af sin leder indenfor tre dage.
Han erkender også, at Ambulance Syd ikke har været gode nok til at fortælle medarbejderne, hvad der kan sættes i værk efter en voldsom hændelse.
Der kan indkaldes til defusing, debriefing, man kan tages ud af vagtplanen, og man kan få individuel psykologhjælp.
”At være redder indbefatter, at man kommer ud for ubehagelige oplevelser. Det skal man vide, når man går ind i jobbet, men det er ikke ensbetydende med, at man skal bide det i sig, når noget er svært, for det er hamrende usundt,” siger Steen Schougaard Christensen,
”Det er okay at snakke om det, når det gør ondt. Men det kræver jo også, at vi som arbejdsplads er tydelige omkring, hvad redderne kan få af hjælp, og det vil vi have ekstra meget fokus på nu.”
