Hver tredje pædagogisk medarbejder udsat for slag og spark: ”Et vilkår i folkeskolen i dag”
Næsten hver tredje pædagogiske medarbejder i folkeskolen har oplevet slag, spark og bid inden for den seneste måned. ”Børnene er ikke kommet i skole for at være onde. Det er systemet, den er gal med,” lyder det fra pædagogisk assistent.
i dag kl. 14.26
Det kan være slag og skub. Men også langt værre ting som at få nikket en skalle eller at få taget kvælertag af en elev bagfra.
Sådan lyder det fra pædagogiske medarbejdere i folkeskolen i en ny undersøgelse fra FOA.
Her fortæller næsten hver tredje pædagogmedhjælper, pædagog eller pædagogiske assistent, at de det seneste år dagligt, ugentligt eller månedligt er blevet udsat for fysiske angreb fra børn slag, spark, bid, at få kastet en genstand efter sig eller er blive spyttet på. Mens næsten 40 procent fortæller, at de har været udsat for trusler om fysiske angreb.
Skamfuldt at blive sparket af et barn
Fagbladet FOA har talt med flere pædagogiske medarbejdere i folkeskolen, der bekræfter svarene i undersøgelsen.
Derfor er kilderne anonyme
Redaktionen har talt med to medarbejdere, som optræder anonymt i artiklen. De oplever det som skamfuldt at blive slået eller sparket af et barn og frygter at blive opfattet som dårlige til deres arbejde. Samtidig er de usikre på, hvordan deres arbejdsgiver vil reagere på, at de fortæller deres historie.
Dorthe, pædagog i en folkeskole
Det værste, jeg har prøvet var, da jeg blev revet til blods på begge arme, fordi jeg holdt fast i en dreng, der sparkede til ting og skubbede sine klassekammerater. Han stod helt stille og rev mig, til det blødte.
Jeg var meget oprørt over det bagefter. Men på en måde har jeg også vænnet mig til, at det er sådan det er. Jeg er blevet sparket, bidt, revet og skubbet for eksempel for at forhindre børn i at gå amok på andre børn. Det kan ske når og hvor som helst: i timerne, i frikvarterne eller efter skoletid. Og når jeg taler med mine kolleger, har de fleste af dem lignende oplevelser. For 10 år siden ville vi være chokerede over, at et barn slog et andet barn eller os voksne. Der var en grænse.
Jeg er imod magtanvendelser, samtidig er vi alle på herrens mark. Hvis vi endelig bliver nødt til at følge et barn ud eller fastholde barnet for at redde andre børn eller inventaret, sidder man altid bagefter og tænker, skulle jeg have gjort noget andet eller sagt noget tredje. Vi har haft oplægsholdere ude, der har talt om magtanvendelse, men jeg føler ikke de helt forstår den situation, vi står i. Blandt andet at børn med særlige behov venter i alt for lang tid på at få hjælp. Imens påvirker det resten af klassen. Først er det en, så to, så er det fem, der udviser samme adfærd. Vi har flere børn, der flakker rundt på gangene i løbet af timerne. En af dem er begyndt at sidde hos mig. Han kunne ikke være i klassen, og hvis man kræver det af ham, slår han. Hos mig kan han bare være, men jeg synes, det er uholdbart for ham. Jeg elsker mit arbejde, men jeg kan frygte, at de unge ikke kommer til at finde sig i jobbet, sådan som det er ud nu.
Kirstine, pædagogisk assistent i en børnehaveklasse og i klubben
En dag, da jeg gik ind i vores indgangsparti, fældede to drenge fra min børnehaveklasse benene væk under mig. Jeg faldt og slog hovedet i gulvet. En uge efter blev jeg skubbet bagfra. Det var de samme to. Begge gange skete det uden forvarsel. Børnene var seks og syv.
Efter de to episoder gik jeg konstant og så mig over skulderen. Jeg var hele tiden på overarbejde, både med kroppen og sindet. Min leder mener, at jeg er god til børn med særlige behov. Så da vi skulle have nye børn i forårs-sfo, og vi fik at vide, at der var rigtig mange børn med særlige behov på den årgang, og at det var mig, der skulle tage mig af dem, gik jeg ned. Jeg græd i halvandet døgn og kunne ikke stoppe. Min mand fik mig til lægen og så blev jeg sygemeldt.
Jeg har det godt igen. Men udadreagerende adfærd og magtanvendelser er et vilkår i folkeskolen i dag. Det er sørgeligt og pissehårdt. Især fordi børnene ikke får den hjælp, de skal have. Der skal gå mindst et halvt år, hvor vi skal se, vurdere og dokumentere alt, før vi kan begynde på en proces, så barnet får den støtte, det har brug for. Det kan altså tage et år eller halvandet, før det faktisk sker. Men hvor meget skal det ødelægge, både for barnet og de andre børn, det også går ud over? Jeg synes det er så svært at gå på arbejde, når jeg ikke har tid til at se alle børn, og det kan jeg ikke, når der er så meget fokus på en eller to i klassen. Nu har jeg igen fået et nyt skolehold, hvor der dagligt er episoder med udadreagerende adfærd. Jeg har ikke lavet en magtanvendelse længe, men det er en del af vores arbejdsopgave. Når det sker, er det ofte, fordi vi tager barnet ud af fællesskabet, så det ikke går ud over de andre børn. Så er det mig, det rammer i stedet.
Jeg elsker mit job, og jeg ved, at jeg er dygtig til det, men jeg skal ikke blive udsat for meget mere nu. Nok er også nok. Det går ud over privatlivet, for man kan ikke undgå at tage det med hjem, når man bliver vred og ked af det. Og børnene kan jo ikke gøre for det. De er ikke kommet i skole for at være onde. Det er systemet, den er gal med.
At så mange står i så svære situationer, er voldsomt bekymrende, siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA.
”Vi må se på det med åbne øjne: Vores medlemmer er i en vis udstrækning udsat for slag og spark i folkeskolen i dag. Og derfor mener vi også, at der skal være en langt større debat om at det sker for alle faggrupper i skolen, og at der er behov for mere kompetenceudvikling og klarere regler for, hvilke muligheder medarbejderne har, når det sker.”
Og FOA-medlemmerne står ikke alene med deres oplevelser.
En undersøgelse fra Aarhus Stiftstidende har vist, at 41 procent af lærerne på Aarhus Kommunes 45 folkeskoler oplever dagligt eller ugentligt vold mellem elever. 53 procent mener, at volden mellem elever er steget de seneste fem år.
Samme billede viser sig i en undersøgelse foretaget af Berlingske, der viste, hvordan 1.555 lærere på de københavnske folkeskoler inden for et år havde angivet, at de havde været udsat for fysisk vold. Det fremgik af skolernes medarbejderundersøgelser, som Berlingske havde fået aktindsigt i.
Lovgivning ikke god nok
Tilbage i november præsenterede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet regeringens lovforslag, som skulle ændre på reglerne for fysisk indgriben i grundskolen. Lovforslaget er nu sat på pause på grund af folketingsvalget, men kan blive taget op igen, når det nye folketing er sat.
Dengang sagde ministeren, at ”skolen skal have plads til alle børn, men ikke alt opførsel” og understregede, at den nuværende lovgivning ikke er god nok.
I regeringens forslag uddybes tre former for fysisk indgriben:
-
Fysisk guidning, der kan bruges til at beskytte personer og ting, men kræver at barnet ikke gør modstand.
-
Fysisk magtanvendelse, som kan bruges ved adfærd, hvor eleven er til fare for sig selv eller andre, ved chikane eller krænkende adfærd eller ved væsentlige forstyrrelser af undervisningen. Det sidste er FOA imod.
-
Afværgehjælp, der kan bruges, når eleven ødelægger ting eller ejendom af væsentlig værdi.
”Hverken når det handler om at passe på klassefællesskabet eller eleverne og personalets retssikkerhed. Derfor er det godt, at vi nu får udtrykkelige regler.”
Skal præciseres
Så vidt er Kim Henriksen enig.
Der er brug for klarere regler både for at passe på børnene og for at passe på det pædagogiske personale, så de ikke risikerer at komme i klemme og blive anklaget for vold i tilspidsede situationer. For eksempel når det gælder fysisk guidning, hvor medarbejderen måske lægger en hånd på et barns skulder og leder barnet ud af en situation, der eksempelvis går ud over andre børn.
Kim Henriksen synes dog ikke, at reglerne i regeringens forslag er klare nok. Det var også det svar, FOA har givet i sit høringssvar til forslaget.
Det handler om rammer
Samtidig ser han en sammenhæng mellem magtanvendelse og utilstrækkelige rammer for personalet i skolen.
”Rent fagligt tror jeg, mange medarbejder ikke føler sig stolte af, de kan være nødsaget til at gøre brug af magtanvendelse. Men når situationen er som den er, skal personalet være klædt på til det, så magtanvendelse forebygges, minimeres og registreres og evalueres bagefter.”
Helt afgørende er, at der skal fokus på rammerne i skolen, mener han. Og det er en stor mangel i regeringens forslag.
”Når man lukker specialafsnit i kommunen og medarbejderne i almenskolen skal inkludere børn, de ikke tidligere har skullet arbejde med, skal midlerne og kompetencerne følge med. Men vi ser i høj grad, at børn med særlige behov ikke får den støtte, de har behov for i den almene skole. Og det skal i høj grad med i dagsorden om magtanvendelse.”
Om undersøgelsen
-
37 procent af FOAs pædagogiske medlemmer i skoler har dagligt, ugentligt og månedligt oplevet verbale trusler om fysiske angreb fra børn, eksempelvis om slag, spark, bid, kast af genstand og spyt eller i form af knyttede næver, finger hen over halsen eller i form af tegninger. I alt 450 har besvaret spørgsmålet.
-
Cirka halvdelen har oplevet at blive skubbet, at få kastet en genstand efter sig og blive sparket. Seks ud af 10 har oplevet at blive slået.
-
Cirka halvdelen har oplevet at blive skubbet, at få kastet en genstand efter sig og blive sparket. Seks ud af 10 har oplevet at blive slået.
-
FOA organiserer pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i skolen i hele landet samt det tværgående pædagogiske personale mellem skole og SFO, samt pædagoger i folkeskoler og SFO i Københavns Kommune.
Kilde: FOA
Tip Fagbladet FOA
Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk
