Natarbejdet gjorde sosu-hjælper syg: Nu er hendes brystkræft anerkendt som arbejdsskade

To social- og sundhedshjælpere har fået anerkendt brystkræft som arbejdsskade. Colourbox

35 år med fast natarbejde er den sandsynlige årsag til, at endnu en nattevagt har fået brystkræft. Anført af fire nordjyske fagforeninger forlanger FOA nu skærpet helbredstjek af natarbejdere.

Morten Bruun

i dag kl. 15.48

”Vi vurderer, at din sygdom i form af venstresidig brystkræft i overvejende grad er forårsaget af dit tilbagevendende natarbejde.”

Sådan lød konklusionen, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) for blot en måned siden skrev til en 59-årig social- og sundhedshjælper fra Nordvestjylland og anerkendte hendes brystkræft som en arbejdsskade.

Efter 35 år med et fast rul på syv nattevagter efterfulgt af syv fridage var det arbejdet, der havde gjort hende syg.

Kvinden vil gerne være anonym. Men Fagbladet FOA har fået lov til at omtale afgørelsen i en sag, som er sjælden, men ikke enestående.

Således er det mindre end et år siden, at en nu 60-årige social- og sundhedshjælper fra Vendsyssel fortalte Fagbladet FOA om sit nærmest identiske forløb.

Efter 25 år med fast natarbejde – i langt de fleste år med højest tre nattevagter i træk – havde hun i 2024 fået brystkræft anerkendt som arbejdsskade og er nu førtidspensionist.

Kræver årligt tjek af natarbejdere

I den aktuelle sag er social- og sundhedshjælperen medlem af FOA Nordjylland, som rigtigt gerne vil have natarbejdernes arbejdsmiljø på dagsordenen.

”Det er der i høj grad brug for, og derfor det vigtigt med disse historier,” siger Leif Vestbjerg Nielsen, der er fagpolitisk leder i FOA Nordjylland og medunderskriver på den henvendelse, som FOA Nordjylland – sammen med nabofagforeningerne i Mariagerfjord, Vendsyssel og Frederikshavn – for nylig sendte til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Her opfordrer de kraftigt politikerne til at sikre ansatte med regelmæssigt natarbejde et lovpligtigt helbredstjek.

Vores henvendelse er skrevet i respekt for den viden, vi har fra forskningen, og – ikke mindst – i respekt for medlemmernes helbred.

Leif Vestbjerg Nielsen, Fagpolitisk leder i FOA Nordjylland

Det skal – mener fagforeningerne – være i form af en årlig undersøgelse, som skal foregå i arbejdstiden og betales af arbejdsgiverne. Og så skal det tjekket foretages af specialister på de arbejdsmedicinske klinikker.

Det vil på alle måder være en skærpelse i forhold til i dag, hvor de ansatte blot skal tilbydes et tjek hvert tredje år – for eksempel hos deres egen læge.

Derfor kan natarbejde give brystkræft

Flere studier har vist, at kvinder, der arbejder om natten, i højere grad rammes af brystkræft end andre. Især efter mange år med fast natarbejde. Resultaterne fortæller blandt andet, at

  • natarbejde forstyrrer kroppens biologiske ur, hvilket kan påvirke hormoner og immunsystem negativt
  • natarbejde hæmmer produktionen af melatonin, som er et hormon, der beskytter mod kræft
  • natarbejde kan også betyde øget produktion af østrogen, som er forbundet med højere risiko for brystkræft

Kilder: WHO/IARC (International Agency for Research of Cancer) m.fl.

Kan ikke være tilfældigheder

De nordjyske fagforeninger mener ikke, at det er nok med et ’tilbud’.

De understøtter derfor deres krav om ’politisk handling’ med henvisning til, at kvinder med natarbejde har øget risiko for brystkræft, at mænd har tre gange så høj risiko for prostatakræft, og at to ud af tre natarbejdere lever med søvnproblemer.

De tal er så tydelige, at der ikke, ifølge fagforeningerne, kan være tale om ’tilfældigheder’:

”Vores henvendelse er skrevet i respekt for den viden, vi har fra forskningen, og – ikke mindst – i respekt for medlemmernes helbred,” siger Leif Vestbjerg Nielsen.

Kun få tilfælde anerkendes som arbejdsskade

Brystkræft som følge af natarbejde er ikke del af den såkaldte erhvervssygdomsfortegnelse, og derfor bliver alle anmeldelser behandlet individuelt i Erhvervssygdomsudvalget.

Her anerkendes et tilfælde kun som arbejdsskade, hvis sygdommen ’udelukkende eller i overvejede grad er opstået på grund af arbejdets særlige art’ eller ’forskning viser sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen’.

Ifølge tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har man siden 2005 afsluttet knap 1.000 sager om brystkræft. Knap 20 procent – altså mindre end hver femte – har fået sygdommen anerkendt som arbejdsskade. Heraf over halvdelen fra ansatte i kategorien ’sundhed og socialvæsen’.

Tallene fra AES handler om brystkræft generelt og afslører altså ikke i hvilket omfang, sygdommen skyldes natarbejde.

Kilde: AES

FOA må også på banen

Fagforeningernes bøn er blevet hørt af Bjarne Laustsen, der er socialdemokratisk medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg – og i øvrigt valgt i Nordjylland.

Han er enig i, at forslaget kræver en ændring af arbejdsmiljøloven, men samtidig peger han på, at det også er nødvendigt, at FOA presser på for at påvirke området gennem overenskomsterne.

”Det handler om forebyggelse og er en investering i, at medarbejdere ikke tvinges til at forlade deres job i utide på grund af sygdom,” siger Bjarne Lausten til Fagbladet FOA og understreger, at man i en sag som denne ’selvfølgelig skal lytte til sagkundskaben’.

”Jeg skal ikke blande mig i arbejdets tilrettelæggelse, og har respekt for, den fleksibilitet, nogle ønsker. Men det er da klogt at følge den viden, vi har,” siger han.

Læs mere på foa.dk

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek, S, ønsker ikke at kommentere forslaget. Han ser det alene som et anliggende, der skal løses via overenskomsterne. 

Vi må passe på medlemmerne

I FOA er fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm fuldstændig enig de fire fagforeninger. 

Ligesom Bjarne Lausten mener hun også, det er en sag, der både løses via lovgivning og overenskomster – og hun finder det oplagt, at FOA frem mod overenskomstforhandlingerne i 2029 bruger tiden at påvirke politikerne på Christiansborg og de offentlige arbejdsgivere.

Derudover hæfter hun sig ved, at der også ligger en opgave i at forklare dem skeptiske del af natarbejderne om det fornuftige i forslaget.

”Vores medlemmer er rigtigt gode til at passe på andre. Men de knap så gode til at passe på sig selv, og så må vi fortælle om den forskning og de anbefalinger, der findes.”

Sådan bør arbejdet tilrettelægges

Natarbejde kan være risikabelt, og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet anbefalinger for at mindske risikoen.

  • Højst tre nattevagter i træk.
  • Mindst 11 timer mellem to vagter
  • Højst 9 timers varighed pr. vagt
  • Ansatte skal tilbydes helbredstjek som minimum hvert tredje år
  • Gravide bør normalt arbejde maksimalt en nattevagt om ugen for at mindske risikoen for abort og andre forhold, der kan komplicere graviditeten (i overenskomsten i 2024 blev det aftalt, at den del af anbefalingerne skal følges, og at medarbejderen i den forbindelse ikke må gå ned i løn)

Det er forskelligt i hvilket omfang kommunerne følger anbefalingerne.

Læs mere her

Se webinar om anbefalinger til natarbejde her 

Kilde: NFA

Tal pænt til sårbare kolleger

Det budskab køber Jette Abildgaard, der er næstformand i FOA Frederikshavn, hvor kommunen i samarbejde med fagforeningen har taget de nationale retningslinjer om natarbejde til sig

Og så var hun tæt på sagen om den 60-årige social- og sundhedshjælper, der sidste år fik brystkræft anerkendt som arbejdsskadesag - og også blev mødt med 'grimme beskeder', da hun stod frem med sin historie.

”Den slags er forkasteligt. Når man skriver sådan noget, skal man tænke på, der sidder en sårbar kollega i den anden ende,” lyder Jette Abildgaards appel.

Tip Fagbladet FOA

Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk


Fagbladet anbefaler