Vaskeriet får smilene frem
Praktikant Mette Adamsen har fået selvtilliden tilbage takket være mentor og husassistent Marianne Hansen.
03. november 2015
Mellem strygebrædder, kulørte kogevaske og tørretumblere går husassistenterne rundt i vaskeriets små rum i kælderen på Lindhøj Plejecenter.
“Prøv at se her, det er da ret fint, at vi har en 102-årig, som går med selvsiddende strømper,” siger praktikant Mette Adamsen, mens hun hiver tøjet ud af den gigantiske tørretumbler.
Mette Adamsen er på kontanthjælp og en del af plejecentrets særlige mentorprojekt, hvis formål er at hjælpe fysisk og psykisk sårbare ledige tilbage på arbejdsmarkedet. I projektets femårige levetid er det ind til videre lykkedes at få mindst 15 ledige i enten uddannelse eller job.
Læs også: Plejecenter hjælper ledige i gang
“Jeg er typen, der bliver nødt til at være åben om mine problemer, og det er der plads til her. På den måde får mine kolleger mig til at føle mig tryg. Nu går jeg glad på arbejde, og jeg er begyndt at føle ansvar og forpligtigelse og er endda med til at lære nye op. Min drøm er at få et flexjob her, men der skal desværre spares meget, så måske er det urealistisk,” siger hun.
“Det siger du jo, fordi du er blevet så god til arbejdet,” svarer Marianne Hansen. Hun nyder rollen som mentor for de, der snuser til vaskerifaget.
“Jeg møder alle forskellige slags mennesker med hver deres historie. Det er guld værd at se, når folk rykker sig og formår at komme videre. Det kræver også en indsats af mig og de andre mentorer på plejecentret. Nogle dage bruger jeg meget tid på at lytte, fordi Mette måske har nogle problemer, som det er nødvendigt at få talt om. Og det skal der være plads til for at lykkes med projektet,” siger mentoren.
“Prøv at se her, det er da ret fint, at vi har en 102-årig, som går med selvsiddende strømper,” siger praktikant Mette Adamsen, mens hun hiver tøjet ud af den gigantiske tørretumbler.
Mette Adamsen er på kontanthjælp og en del af plejecentrets særlige mentorprojekt, hvis formål er at hjælpe fysisk og psykisk sårbare ledige tilbage på arbejdsmarkedet. I projektets femårige levetid er det ind til videre lykkedes at få mindst 15 ledige i enten uddannelse eller job.
Læs også: Plejecenter hjælper ledige i gang
Små mirakler
Under vaskeriets og mentor Marianne Hansens rummelige vinger sker der små mirakler. For den tidligere fabriksarbejder Mette Adamsen har praktiktiden været én lang optur. I starten havde hun svært ved at komme op om morgenen. Og når hun endelig kom på arbejde i vaskeriet, var hun mut og ville helst være alene. Den tid er forbi.“Jeg er typen, der bliver nødt til at være åben om mine problemer, og det er der plads til her. På den måde får mine kolleger mig til at føle mig tryg. Nu går jeg glad på arbejde, og jeg er begyndt at føle ansvar og forpligtigelse og er endda med til at lære nye op. Min drøm er at få et flexjob her, men der skal desværre spares meget, så måske er det urealistisk,” siger hun.
Guld værd
“Mine arbejdsopgaver er egentlig meget enkle. Jeg vasker tøj, stryger og lægger sammen. Lidt ligesom derhjemme,” siger Mette Adamsen med stolthed i stemmen og kigger over mod sin mentor.“Det siger du jo, fordi du er blevet så god til arbejdet,” svarer Marianne Hansen. Hun nyder rollen som mentor for de, der snuser til vaskerifaget.
“Jeg møder alle forskellige slags mennesker med hver deres historie. Det er guld værd at se, når folk rykker sig og formår at komme videre. Det kræver også en indsats af mig og de andre mentorer på plejecentret. Nogle dage bruger jeg meget tid på at lytte, fordi Mette måske har nogle problemer, som det er nødvendigt at få talt om. Og det skal der være plads til for at lykkes med projektet,” siger mentoren.