Sosu er social vicevært i opgang for demente

Frisk luft. Sosuassistent Anne Marie Laursen holder de demente beboere i gang socialt og fysisk med blandt andet gåture. “Jeg føler virkelig, jeg er til nytte, og jeg får bare så meget tilbage fra beboerne,” siger hun. Niels Åge Skovbo

Social- og sundhedsassistent Anne Marie Laursen er afgørende for, at demensramte ældre i et bofællesskab for demente kan blive i eget hjem.

12. juni 2017

Social- og sundhedsassistent Anne Marie Laursen er social vicevært i et opgangsfællesskab for demente. Her bor fire demensramte, der alle er i 60’erne og enlige. Med støtte fra hende i hverdagen kan de blive længere i eget hjem og leve et aktivt liv i samvær med de andre på Caroline Smiths Minde i Aalborg Kommune.