Sosu efter fyringsrunde: Flere kolleger vigtigere end skattelettelser

Social- og sundhedsassistent Ida Hammer Ludvigsen tænker sig om en ekstra gang, når hun sætter krydset, efter der var fyringer på arbejdet. Fem kolleger fortæller, hvordan de stemmer.
13. november 2017
Ifølge en undersøgelse fra FOA skeler tre ud af fire til normeringerne på arbejdspladsen, når de beslutter, hvilken politiker, der skal have deres kryds til kommunalvalget.
Læs også: Valgforsker: Offentligt ansatte er en magtfuld vælgergruppe
Social- og sundhedsassistent Ida Hammer Ludvigsen, der arbejder på et plejecenter i Aalborg, er en af dem.”Ja, i høj grad. Jeg ser på, hvem der støtter vores eget fagområde, men også for eksempel daginstitutioner og sygehuse," siger hun.
"Før stemte jeg mere efter, hvad ’andre stemte’ – men efter vi var igennem en fyringsrunde for nogle år siden, er jeg blevet mere bevidst om, hvad pengene går til. Det er for eksempel vigtigere for mig med flere ansatte end skattelettelser.”
- Påvirker normeringen, hvor du sætter dit kryds til kommunalvalget?