Økologi buldrer frem i offentlige køkkener

Offentlige køkkener i Danmark har siden 2013 fordoblet deres forbrug af økovarer.
11. januar 2018
Det røde Ø-mærke bliver stadig mere populært i de offentlige køkkener. Hospitaler, daginstitutioner, kantiner og uddannelsessteder har mere end fordoblet forbruget af økologiske råvarer, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre det i 2013.
Læs også: Daginstitution får økovarer fra naboerne
Dengang indkøbte de for 400 millioner kroner. Fire år senere, i 2016, var indkøbene på cirka 847 millioner kroner.Fra projekt til hverdag
I København begyndte omlægningen til økologi helt tilbage i 2007.“Vi er gået fra projekt til hverdag,” siger Anne-Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus, der arbejder med offentlige måltider.
“Med 500 daginstitutioner er det mange kilo mad i byen, der bliver til økologiske hektarer ude på landet. Og når tusindvis af forældre an se, at køkkenmedarbejderne kan lave dejlig økologisk mad til samme pris som den konventionelle, spreder det sig til dem,” siger hun.
Pesticidrester er farligt for børns hjerner
I årevis er det blevet diskuteret, om økologiske varer er sundere for andet end jorden og grundvandet. Ifølge en rapport fra Europa-Parlamentet fra oktober 2017 er den sundhedsmæssige gevinst ved at spise økologisk begrænset for voksne.Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk
Til gengæld er konklusionen klar, når det drejer sig om børn.“Nogle sprøjtemidler skader udviklingen af børns hjerner,” siger lektor, Ph.d. Helle Raun Andersen fra Syddansk Universitet, der er medforfatter til rapporten.
“Det er afgørende, for børns hjerner udvikler sig mest i de første 2-3 år af deres levetid, hvor nervecellerne skal vokse ud. Bliver de skadet, kan det aldrig gøres godt igen,” siger hun.