Prisvindende køkken forvandler hjemegnens råvarer til lækker ældremad

Kartofler fra Tåsinge, kød fra Steensgård Herregård og mel fra den lokale økomølle. Byens Køkken i Odense gør en dyd ud af at handle lokalt. Det tætte samarbejde med producenterne sikrer gode råvarer til den mad, som køkkenet dagligt laver til 2.500 fynske pensionister.
03. oktober 2018
Byens Køkken laver dagligt mad til 2.500 pensionister, hvoraf en tredjedel er hjemmeboende. Maden bliver kølet ned straks efter tilberedningen og leveres hver anden dag.
For den engagerede indsats vandt køkkenet prisen ‘De Økologiske Køkkenroser’ 2018.