Ambulancebehandler møder alt for mange unge med opioidmisbrug: Hun så det ske i sit eget hjem

En aften for lidt over tre år siden modtager Lisann Hald et af den slags opkald, en forælder frygter.

”En af min datters veninder ringer og fortæller, at den er helt gal med min datter,” fortæller hun.

Veninden afslører, at Lisann Halds datter er alene hjemme og drikker rødvin. Men det værste er, at hun også har taget nogle piller.

”Så bliver jeg selvfølgelig vildt nervøs.”

Lisann Hald befinder sig hos sin bror på Sjælland, mens hendes dengang 18-årige datter er i deres fælles hjem på Østfyn.

”Så ringer jeg selv til min datter, som ganske rigtig er helt ude af den. Hun græder, hyperventilerer, er bange og føler ikke, hun kan trække vejret. Indimellem skriger hun bare.”

Datteren fortæller, at de piller hun har taget, hedder Oxynorm, som tilhører den type smertestillende medicin, der går under navnet opioider (se boks længere nede).

Hun får derfor en nabo til at se efter datteren og begiver sig resolut hjem mod Fyn, mens hun hele tiden har datteren i røret.

”Jeg plejer at kunne berolige hende, men jeg kan tydeligt mærke, at noget er anderledes. Jeg må tale meget hårdt til hende.”

Ved, hvordan det er

Hele tiden lytter hun efter, om det er nødvendigt at tilkalde en ambulance med nogle af Lisann Halds kolleger til datteren.

Hun er nemlig selv ambulancebehandler. Så hun ved, hvordan det er at blive kaldt ud til den slags tilfælde, hvor nogen er havnet i et ødelæggende misbrug af opioider.

Typisk er det unge mennesker som hendes datter, der grundlæggende ikke ved, hvad de har rodet sig ud i, før det er for sent.

Næsten alle de unge, som i den undersøgte periode i årene 2021-22 blev indlagt med tramadol-udløste kramper, var mænd. Kun tre procent havde en recept.

Alt tyder på, at misbruget af opioider griber om sig, og det er også Lisann Halds opfattelse.

”Jeg synes, det er vildt trist, at der bare er flere og flere unge mennesker, der ikke kan komme igennem livet uden at påvirke sig selv eller dulme noget,” siger hun.

”Vi hører rigtig tit, at de tager de her piller, fordi de føler et eller andet pres, og mange af dem har også på en eller anden måde været tilknyttet psykiatrien. Men når de så selvmedicinerer, bliver det for mig et billede på, at det er supersvært at få den rigtige hjælp.”

Lisann Halds datter har også været i kontakt med psykiatrien, og forbindelse med at hun skulle begynde på en ny skole, gik hun på jagt i morens medicinskab for at finde noget, der kunne tage toppen af angsten.

”Her fandt hun en blisterpakke med nogle smertestillende piller, som jeg havde fået i forbindelse med en knæoperation. Jeg tror, der var otte tilbage,” siger Lisann Hald.

”Hun tog en pille og fandt ud af, at den tog toppen af nervøsiteten. Og næste dag tog hun en til, har hun senere fortalt mig.”

Meget få piller gjorde udslaget

Hvis Lisann Hald dengang havde vidst, hvad hun ved i dag, ville hun slet ikke have haft den slags smertestillende piller liggende.

Efter de otte piller var væk, var hendes datter – uden at Lisann Hald havde en anelse om det – dybt afhængig.

Mere skulle der ikke til.

Det er nogle af de samme historier, Lisann Hald hører fra båren, når hun bliver kaldt ud fra ambulancestationen i Kerteminde, hvor hun arbejder.

Så sent som for et par uger siden var hun med til at hente en ung mand, der troede, at han havde taget nogle piller mod hovedpine, der ikke var meget stærkere end Panodiler.

”Men det er det jo ikke. Det er overhovedet ikke et middel, du bruger mod hovedpine,” siger Lisann Hald.

”Så jeg måtte fortælle ham, at han havde taget nogle af de piller, alle taler om, som man bliver meget afhængig af.”

'Hvordan er du endt her?'

Andre unge på ambulancebåren har en større indsigt i, hvad de er havnet i, hvis de er begyndt at tage opioider.

”Hvis de er vågne, er jeg ret god til at opnå en reel samtale. Jeg gider ikke være fordømmende, og jeg gider ikke skælde ud, så jeg plejer at spørge: ’Hvordan er du endt her?’ I starten svarer nogle, at jeg jo sikkert er skideligeglad, men så siger jeg, at det er jeg faktisk ikke,” siger hun.

”Vi kan ikke gøre supermeget fra ambulancer og kan ikke planlægge et behandlingsforløb, men vi kan sørge for, de kommer godt videre.”

Der er også tilfælde, hvor den unge på opioider ikke er til at komme i kontakt med.

”Problemet er, at de også tit har indtaget andet end opioider – så har de drukket alkohol eller røget hash. Og nogle af tingene forstærker hinanden på en måde, så de bliver dybt bevidstløse,” siger Lisann Hald.

Mange unge mennesker samlet

Ofte bliver ambulancen kaldt ud til fester eller andre steder, hvor unge mennesker er samlet.

Hvis den person, der er noget galt med, er ukontaktbar, håber Lisann Hald og hendes kolleger, at der er nogle af den unges venner, der er klare nok i hovedet til at køre med i ambulancen og være med til at kortlægge, hvad den unge har indtaget.

”Det er meget vigtigt for os at sige til dem, at vi ikke dømmer: Vi ringer ikke efter politiet – vi er bare interesserede i, hvordan vi bedst hjælper din kammerat,” siger hun.

”Det er nogle gange næsten det, der er sværest at få dem til at tro på – at vi bare er interesserede i at finde ud af, hvad der er indtaget og hvor meget.”

Lisann Halds datter, som i dag er 21, opbyggede sit misbrug over mere end to år.

Efter episoden med opkaldet i indledningen af denne tekst kom datteren i kontakt med det kommunale misbrugscenter, men dagsbehandlingen viste sig ikke at være nok, og afhængigheden af opioider bliver stadig dybere.

Fik en kæmpe gæld

Da den var værst, skulle hun have 12-15 piller om dagen for at fungere – piller, som hun indimellem gav op til 600 kroner for stykket.

”Hun formåede at skjule for mig og sine omgivelser, hvor galt det stod til, mens hun opbyggede en kæmpe gæld og en solid afhængighed,” siger hun.

Lisann Hald har også igennem årene fået indblik i, hvordan man rent lavpraktisk skaffer pillerne.

”Nogle af de unge mennesker, der har været igennem ambulancen, fortæller, at der findes forskellige apps, hvor man kan bestille og betale for dem. Det er rystende nemt,” fortæller hun.

”Jeg vil vove den påstand, at hvis du spørger dig frem i en hvilken som helst skolegård i forbindelse med et gymnasie eller videregående uddannelse, så vil du i løbet af 10 minutter kunne stå med piller i hånden.”

Lisann Hald fortæller, at de indimellem er ude for nogle, der tilkalder en ambulance, fordi de siger, de har smerter. I ambulancen fortæller de, at de plejer at få fentanyl – som er et opioid.

Ofte kan det være svært at se, om der er tale om en misbruger, men en måling af for eksempel blodtryk og puls vil indikere, om patienten virkelig har ondt.

Modgift i ambulancen

Ambulancebehandlerne har også et alternativ til fentanyl, som ikke er vanedannende på samme måde. Det vil de også altid gøre, hvis de kan se, at patienten på båren tidligere har haft et misbrugsproblem.

Er der tale om en overdosis eller forgiftning, kan man give et såkaldt antidot – en modgift – i ambulancen.

På vejen til sygehuset bliver puls og blodtryk målt.

Er patienten på båren bevidstløs, måler ambulancebehandlerne også iltmætning, blodsukker og hjertets funktion med en EKG-undersøgelse, ligesom de lytter til vejrtrækning og kigger på pupiller.

Vejrtrækningen kan også understøttes, og i værste fald kommer genoplivningsudstyret i brug.

Udover at holde igen med at give opioider i ambulancen og andre steder, mener Lisann Hald at det er på tide, der bliver gjort en endnu større indsats for at bremse misbruget – især blandt unge.

Og så er det vigtigt med åbenhed, mener hun.

Derfor er hun også stolt af, at hendes datter har givet hende lov til at fortælle, hvordan opioiderne i en periode tog kontrollen med hendes liv og blandt andet førte til, at hun to gange blev indlagt med en overdosis.

I dag er Lisann Halds datter ude af sine misbrugsproblemer efter at være kommet i døgnbehandling i maj 2024. Hun er clean igennem halvandet år, læser HF og bor i egen lejlighed sammen med sin kæreste.

”Hun har været meget åben omkring det, både overfor venner og familie. Og jeg tror, at det er vejen frem, at man også er ærlig, og ikke glorificerer de piller, som unge jo nogle gange gør overfor hinanden.”

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde midt i oktober til Berlingske, at der nu bliver oprettet et nationalt ekspertcenter i København, som kan sikre, at vi som samfund bliver »bedre til at gribe børn og unge, der er blevet afhængige af opioidpiller«.