Fra stuegang til specialiseret samarbejde: Tina og Charlotte bruger hele deres faglighed

”Det er et drømmejob. Man er med til at gøre en forskel og bruger sig selv rigtig meget. Jeg bliver aldrig træt af mit arbejde,” siger Tina Vittrup.

”Jeg elsker også at komme på arbejde hver dag. At se udviklingen hos patienterne og vide, at det har jeg været en del af. Og så har vi bare et skidegodt samarbejde,” supplerer Charlotte Sørensen.

De to social- og sundhedsassistenter, som arbejder på Neuroenhed Nord i Brønderslev, er mildt sagt godt tilfredse.

De kan nærmest ikke fremhæve nok, hvor glade de er for at bidrage til rehabiliteringen af borgere, der for eksempel har haft en blodprop eller en hjerneblødning.

Arbejdsglæden hænger ikke mindst sammen med, at de hele tiden får lov at bruge deres kompetencer, at de jævnligt lærer nye ting, og at de bliver anerkendt for deres faglighed på lige fod med alle andre faggrupper, som blandt andet tæller læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, en talepædagog og en neuropsykolog.

”Vi arbejder meget mere tværfagligt og ligestillet i dag. Vi understøtter hinanden og har hver vores faglighed,” siger Charlotte Sørensen, der begyndte tilbage 1995, da bygningerne rummede sygehuset i Brønderslev.

Fra den rene stuegang

Listen af opgaver, hun udfører i dag, som hun ikke udførte, da hun var nyudlært, er lang.

”Dengang var det groft sagt ren stuegang. I dag spiller vi som social- og sundhedsassistenter en rolle i næsten alt, hvad der har med rehabilitering at gøre,” siger Charlotte Sørensen.

”Vi ser de små forskelle hos borgerne over hele døgnet og kender deres rytme,” siger Charlotte Sørensen.

Hun suppleres af Tina Vittrup, der har været på afdelingen i tre år:

”Vi samler den røde tråd igennem behandlingen. Vi bliver også taget med på råd, hvis borgeren for eksempel skal hjem på weekend. Hvilke hjælpemidler er der brug for, hvis det skal være en god oplevelse,” siger hun.

Det er mange af de bløde værdier, der giver livskvalitet for borgerne, hvor social- og sundhedsassistenterne føler, de gør en forskel på den neurorehabiliterende afdeling.

”Om eftermiddagen eller aftenen kan vi for eksempel observere nogle ting omkring tale og funktion hos borgerne, som andre ikke ser, og det tager vi med tilbage til den tværfaglige orientering,” siger Tina Vittrup.

Grænserne rykker sig

På den måde rykker grænserne sig hele tiden for, hvad en social- og sundhedsassistent kan lave og indgå i på Neuroenhed Nord.

Og det slutter ikke her.

”Vi har mange visioner for, at social- og sundhedsassistenter skal opkvalificeres til at udføre flere praktiske sygeplejefaglige opgaver. Det kunne for eksempel være at give væske intravenøst, når patienterne er i stabile forløb,” siger ledende oversygeplejerske Pia Nielsen, som grundlæggende er meget begejstret for social- og sundhedsassistenter som en del af arbejdsfællesskabet og den måde, de får tingene til at hænge sammen på i afdelingen.

”Hvis de har passet en patient en hel aften, kan de sagtens oplæres til at se, hvornår vedkommende er dehydreret og måske skal have lagt en liter saltvand. Det bliver i hvert fald ikke noget, jeg spænder ben for.”

Charlotte Sørensen og Tina Vittrup ville ikke have noget imod at påtage sig den opgave. De kan også forestille sig at lære at lægge et kateter på de indlagte patienter og mange andre ting.

Men særligt et element drømmer Charlotte Sørensen om at få lov til.

”Det kunne være så fedt at være med på hjemmebesøg, når borgerne skal udskrives, og få en bedre koordinering med det team i hjemmeplejen, der skal tage sig af dem,” siger hun.

”Det ville give så god mening i forhold til opfølgning, og det ville også være godt at vide, hvordan det går med en borger, man måske har plejet i flere måneder her på afdelingen. Lige nu ved vi strengt taget ikke, om vi kunne have gjort noget bedre, når vi sender dem hjem.”

I tråd med reformen

Det ønske ligger fint i tråd med intentionerne i Sundhedsreformen, der har som mål, at regionerne skal hjemtage den specialiserede rehabilitering.

’Sygehusene skal have en mere udadvendt rolle og understøtte egen læge og kommunerne i behandlingen og plejen af borgerne, og det almenmedicinske tilbud skal varetage en større del af patientbehandlingen,’ står der.

”Jeg synes faktisk, at social- og sundhedsassistenterne er en af de faggrupper, der er allerbedst til at varetage den opgave,” siger formanden for FOAs social- og sundhedssektor Tanja Nielsen.

”Når regionerne i fremtiden hjemtager den specialiserede rehabilitering er det vigtigt, at man er i tæt sparring med bopælskommune, og her vil social- og sundhedsassistenterne kunne få en særlig rolle, så overgangen mellem den regionale indsats og den kommunale indsats bliver sammenhængende for patienten.”

Tanja Nielsen har også for nylig besøgt Neuroenhed Nord i Brønderslev, og hun fremhæver afdelingen som et særligt godt eksempel på vellykket tværfaglighed.

”Fra ledelsens side er der en stor anerkendelse på social- og sundhedsassistenter som faggruppe og fokus på udviklingen af deres kompetencer. De har set lyset og sørger for, at der arbejdes meget tværfagligt, og de anerkender hinandens fagligheder på en helt unik måde.”