Her er de nominerede til Køkkenprisen 2025

Colourbox

For sjette år i træk uddeles Køkkenprisen til et offentligt køkken, hvor faglighed, smag og bæredygtighed går op i en højere enhed.

24. juni

Hver dag serveres mere end én million offentlige måltider i Danmark. 

Med Køkkenprisen, som uddeles af FOA, Landbrug & Fødevarer, Danske Æg, Kost- og Ernæringsforbundet, Naturmælk og 3F, hyldes de fagfolk, som tør gå forrest og løfte kvaliteten gennem økologisk håndværk.

”Årets indstillinger har vist en stærk faglighed og stort engagement på tværs af landet. Det er tydeligt, at offentlige køkkener spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling – og i at skabe sunde, velsmagende måltider med mennesket i centrum,” siger Anders Nicolajsen, chefkonsulent og ansvarlig for Køkkenprisen i en pressemeddelelse

De nominerede til Køkkenprisen 2025 er:

• Ken Møller, Kantinerne i Rudersdal
• Mads Dreyer, Køkkenerne på Skolerne i Oure
• Lisbeth Hede, Mad og Måltider på NOUH
• Sabrina Bech, BorrisLejren

"De nominerede er blandt andet udvalgt på baggrund af deres stærke bæredygtige profil, deres evne til at skabe måltider med respekt for både råvarer og modtagere – og deres bidrag til at udvikle køkkenfaget med høj faglighed og mod," står der i pressemeddelelsen.

Juryen vil i de kommende måneder besøge de nominerede køkkener, og vinderen afsløres ved en prisuddeling til efteråret. 


Fagbladet anbefaler