Ny medicin-hotline er landet – Men sundhedspersonale vil næppe ringe

Hvis du nogensinde har været i tvivl om, hvordan du håndterer noget medicin korrekt, findes der nu en ny løsning på det.

Den 1. februar 2026 trådte en ny landsdækkende forsøgsordning, Apotekets Hotline, nemlig i kraft. Det er en telefonrådgivning, hvor sundheds- og plejepersonale samt pårørende, der er ansvarlige for medicin, kan få rådgivning om lægemiddelbehandling af apotekspersonale alle ugens dage.

Forsøget er startet i håb om at nedbringe antallet af medicinfejl. Ordningen løber frem til udgangen af 2026, og derefter skal der tages stilling til, om ordningen skal forlænges, gøres permanent eller afsluttes.

Sundhedspersonale får lidt gavn

Udover at pårørende kan få hjælp, er det tanken, at telefonvejledningen skal understøtte sundheds- og omsorgspersonale på eksempelvis plejehjem eller i den kommunale sundheds- og ældrepleje.

”Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem,” siger Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Men om det i virkeligheden gavner sundhedspersonalet, stiller Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, spørgsmålstegn ved.

”Social- og sundhedspersonalet, der håndterer medicin, har ikke tid til at sidde og finde et telefonnummer for så måske at være nummer fem i køen. De vil blive ved med at bruge Pro Medicin, som de har lige ved hånden,” siger Tanja Nielsen.

Hun siger også, at hvis der ellers er noget omkring borgeren, der skal debatteres, så snakker medarbejderne sammen i de tværfaglige teams og rådfører sig med sygeplejersken.

”Og derfor tror jeg ikke, at lige præcis FOAs faggrupper kommer til at bruge den nye hotline så meget,” siger hun.

Bedre løsninger

Tanja Nielsen understreger, at alle muligheder, der er for at mindske medicinfejl, selvfølgelig skal benyttes. Men hun mener, at der findes bedre måder at få nedbragt antallet af fejl.

”For eksempel ved at uddanne medarbejderne, der har medicinen i hænderne, bedre. Eller ved at bruge de utilsigtede hændelser som et læringsredskab – altså hvor man samler op på de fejl, der er lavet, så de undgås i fremtiden.”

Uddannelserne, hun taler om, er de såkaldte AMU-uddannelser. Der findes både korte og længere kurser, som uddanner medarbejderne til selvstændigt at administrere medicin til borgerne. Og det er arbejdsgiveren, der skal prioritere at sende sine medarbejdere på de kurser, siger hun.

En tredje løsning, Tanja Nielsen ser for sig, er at bruge nogle af de velfærdsteknologiske redskaber, som allerede findes.

”Det kan være medicinrobotter og dosispakket medicin. For jo færre menneskers hænder, der er inde over en pille, jo mere sikkerhed er der sådan set i det,” siger hun.

Pårørende får gavn

Tanja Nielsen tror til gengæld, at de pårørende, som har medicinansvaret i en borgers hjem, og som ikke har nogen viden omkring medicin, kan få stor gavn af hotlinen.

”Ved spørgsmål om, hvordan et præparat skal behandles, om en pille skal knuses eller knækkes, eller hvordan de håndterer en inhalator, kan en hotline være gavnlig. Så det er der – ved pårørende uden erfaring med medicin – at den største gevinst ved forsøgsordningen er,” siger hun.

”Så det bliver spændende at se, hvem det er, der ringer ind til den her telefon. Jeg tvivler stærkt på, at det bliver sundhedspersonalet.”