Sådan bliver du bedre til at lege med børn: Træn din pædagogiske musikalitet

Det kræver både øvelse og en veludviklet intuition at lege med børn.

Sådan lyder budskabet fra Nils Falk Hansen.

Han er uddannet pædagog og Ph.d-studerende ved DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

”Det handler om at kunne bevæge sig mellem flere forskellige lag i legen og forstå, at der er noget socialt på spil i børnegruppen,” siger han.

Nils Falk Hansen taler om begrebet ’pædagogisk musikalitet’ (se boks) som en ting, man kan have fokus på, både som pædagogisk ansat, forælder og bedsteforælder til mindre børn.

Fagbladet FOA har spurgt ham om det forhold, han har til leg, både personligt og fagligt.

- Hvad var din yndlingsleg som barn?

”I min børnehave i 1970’erne var der meget fri leg, og den foregik i en verden af cowboys, pirater og sørøvere. Vi lå med vores børnehavepædagoger på græsset og var for eksempel indianere, som jagtede rundt efter usynlige bisonokser.

Det var gode tider – det var først, da skolen satte ind, at verden gik af lave.”

- Hvordan har dit syn på legens betydning ændret sig over tid?

”Det har ændret sig meget, og jeg er især blevet opmærksom på, hvordan børnene bruger legen til at give verden mening.

Når jeg for eksempel sidder på en mælkekasse og følger børns leg i forbindelse med min forskning, får jeg et indblik i en verden, hvor børn sætter rigtig meget på spil.

Det gav mig bevidstheden om, at det er en verden, børn har med hinanden, og at det ikke er altid, vi som voksne skal stikke snotten ind og risikere at stå i vejen for det, børn deler i legen.”

- Hvad er det vigtigste at være opmærksom på, når det handler om leg?

”Gode fantasilege starter i kroppen. Så det er vigtigt at fastholde det fysiske element i legen – at undersøge og være nysgerrig – og som pædagogisk ansat eller forælder er det vigtigt at gå forrest og vise ting med kroppen, kropsligt og mimisk.

Det er virkelig en kunstart at være en god ’medleger’ og vide, hvornår man skal træde i baggrunden, og hvornår man skal tage teten.”

- Du taler om ’pædagogisk musikalitet’ – hvordan træner man bedst den evne?

”Man er nødt til at komme ud på dansegulvet. Børn er jo i stand til at sige fra, hvis man bliver en elefant i en glasbutik. Hvis det bliver kedeligt for dem, løber de videre.

Fantasien bliver altid inspireret af den virkelige verden. Derfor er det vigtigt at være en god regissør – for eksempel ved at gøre en papkasse til det fedeste rumskib og udstyre den med støvsugerslanger.

Man skal hele tiden afstemme og give dem ideer til, hvad der kan ske i legen, hvis de støder på grund, men uden at overdrive – hvis der går egnsteater i den, og legen er styret nærmest på replikskifte, gør det, at al improvisationskraft forsvinder.”

- Har du et eksempel på ’pædagogisk musikalitet’?

”Jeg observerede en ung gut, som ikke måtte være med i en hule, som nogle lidt ældre drenge i børnehaven havde bygget. Så bankede pædagogen på og spurgte, om de ikke havde brug for nogen til at ordne køkkenet og lave reklame for deres pandekagebutik. Og det måtte den yngre dreng gerne.

Det fungerede langt bedre, end hvis pædagogen havde presset de lidt ældre drenge til at tage særligt hensyn til den yngre dreng.

Så der er nogle hierarkier og roller, man skal have blik for. Hvis nogen har bygget en hule, ligger der også en gestus fra deres side i at invitere andre ind i den hemmelige verden.”

- Det er sommer, og mange skal holde ferie med deres egne børn eller børnebørn. Har du en yndlingsleg, du vil anbefale at prøve i år?

”Mine unger var meget optagede af superhelte og udviklede altid nye figurer, som vi grinede enormt meget af, da de var små. Vi gav dem forskellige skills og fortalte historier om dem. For eksempel var der Radiatormand, der slæbte rundt på meget tung radiator. Der var også mange dinosaur-superhelte.

Lotte Kærså udviklede mange gode rammelege, hvor børnene selv var med til at udvikle historien. Især med små børn fungerer det rigtig godt. Eller byg en hule og læs nogle fantastiske historier sammen med dem – ’Ronja Røverdatter’ og den slags.

Man kan også lave bolsjer sammen og blande dem på alle mulige spændende måder og give dem sjove navne.”