Sådan kan kvaliteten hæves:”Børn skal ikke vinde i lotteriet for at få god omsorg”
Skal kvaliteten i dagtilbud hæves, må det pædagogiske personale have et fælles sprog, når det handler om børns behov. Børns Vilkår har et bud på, hvordan man griber det an.
27. maj
To hænder og ti fingre.
Det er groft sagt det, du skal have styr på, hvis du som pædagogisk medarbejder skal kende ’Omsorgsgrebet’.
Når du som dagplejer eller ansat i en vuggestue eller børnehave har et sprog for omsorg, bliver det nemmere at møde børns behov for nærvær og udforskning, lyder filosofien, der er højaktuel i en tid, hvor kvaliteten af dagtilbud igen er kommet til debat.
”Jeg blev så frustreret over at se, hvor vilkårligt det var, om børn havde en god oplevelse med at være i dagtilbud,” siger Malene Angelo, der som psykolog i Børns Vilkår har udviklet Omsorgsgrebet sammen med Dorte Rudi Andersen, der arbejder som seniorkonsulent samme sted.
”Hvis det bliver en helt individuel egenskab, hvordan vi giver omsorg, vil det for børnene være som at vinde i lotteriet, når de møder voksne, der er særligt gode til det. Derfor var der brug for et fælles fagligt sprog for omsorg, der gør det lettere at tale om børnenes signaler og behov, mente vi. Og dermed løfte kvaliteten af omsorgsarbejdet, mente vi.”
De to hænder
Med Omsorgsgrebet arbejder man med to hænder – den store hånd og den lille hånd.
Børns Vilkår beskriver dem sådan her:
”Den store hånd viser det, der allerførst skal være på plads, for at børn opbygger tillid og får dækket deres behov for nærhed.
Den lille hånd viser det, børn har brug for, når de er klar til at udforske og udvikle deres selvstændighed.”
Den ene hånd er ikke vigtigere end den anden. De supplerer hinanden. Hver har de fem punkter – svarende til fem fingre – man arbejder med og reflekterer over (se boks).
”Måden, man giver omsorg på, er et sårbart emne at tale om. Det kan være vanskeligt at italesætte for selv den bedste leder, at en af deres medarbejdere ikke kigger børnene i øjnene, vender kroppen væk eller ikke tager lige godt imod alle børnene,” siger Malene Angelo.
”Jeg har nogle steder oplevet, at voksne ganske vist sidder med et grædende barn på skødet, men samtidig ser de fuldstændig afmægtige ud og vender barnet væk fra sig. De ved ikke længere, hvad de skal stille op."
Måden, man giver omsorg på, er et sårbart emne at tale om.
Malene Angelo, psykolog hos Børns Vilkår
"Der er det vigtigt at have et sprog for, hvad man kan gøre i den situation – et sprog, der er handleorienteret og knyttet til barnets perspektiv, så omsorgen i mindre grad bliver styret af vores egen følelser og personlige erfaringer med omsorg.”
Malene Angelo har også set eksempler på, hvordan Omsorgsgrebet bliver brugt i praksis.
”Nogle har fået et kropssprog i det pædagogiske personale, hvor de vinker med ene hånd oppe eller nede for at signalere, hvad de tror, et barn har brug for i den konkrete situation,” siger hun.
”Det ser næsten ubesværet ud nogle steder. Børnene bliver set og forstået, der opstår færre konflikter, der er mindre gråd, og stemningen er rar og tryg.”
