Seksualitet skal også være sund på bosteder: 'Alenetid' giver mere nærvær og færre frustrationer

I Aarhus har bosteder for udviklingshæmmede arbejdet målrettet med beboernes seksuelle sundhed. Resultaterne har været overbevisende.
10. juli
Sundhed er mere end mad, motion og medicin.
Det er også seksuel sundhed.
Den erkendelse er de nået frem til på bostederne i Aarhus Kommune, hvor man det seneste års tid har arbejdet målrettet med at forstå og imødekomme borgernes seksualitet og forhindre overgreb og krænkelser.
Et af de bosteder er Elevhus nord for centrum, hvor 36 udviklingshæmmede voksne har deres hjem, fordelt på 6 étplanshuse i rolige omgivelser.
De fleste af dem er yngre mænd, som mangler verbalt sprog og skal have hjælp til det meste.
Når behovet opstår, får han alenetid i to-tre timer, hvor han er nøgen, og vi ved, at så skal han ikke forstyrres
Morten Karstensen, pædagogmedhjælper, Elevhus
”Selv om de alle har en seksualitet, har de ikke almindelige tegn på drifter og behov,” siger afdelingsleder Vicki Hvam.
”Men behovene kan opstå, når de for eksempel er i bad og mærker det varme vand. For andre er det måske, når de får ble på, og nogen ligger på gulvet og laver bevægelser.”
Kursus med eksperter
Tidligere var beboernes seksualitet ikke noget, man forholdt sig systematisk til. Man var selvfølgelig klar over, at den fandtes, men det var hverken noget, der blev drøftet bredt i personalegruppen, eller som man tog særligt hensyn til.
Det ændrede sig, da både ledere og nogle af medarbejderne var på et éndags kompetenceudviklingskursus med specialkonsulenter fra Sølund ved Skanderborg – Danmarks største botilbud for voksne udviklingshæmmede.
”De havde rigtig mange gode eksempler, og det førte til, at vi fik en masse gode snakke om emnet blandt medarbejderne,” siger pædagogmedhjælper på Elevhus, Morten Karstensen, som var blandt deltagerne.
”Alle beboerne har brug for støtte til at realisere og udleve deres seksualitet, og så er det vigtigt at vide, hvilke tegn vi skal kigge efter.”
Punkt på møderne
Efterfølgende har Elevhus og andre aarhusianske bosteder fået materiale om seksuel sundhed og overgreb, der kan benyttes uanset beboernes alder og grad af udviklingshæmning.
Elevhus er også blevet tilknyttet et team af seksualvejledere, som kan tilkaldes efter behov – det kan både være i forbindelse med seksuel sundhed, og hvis der opstår situationer med overgreb eller krænkelser.
Desuden er seksuel sundhed blevet et punkt på personalemøder og har fundet vej til den daglige drøftelse af plejen. Samtidig er stedets pårørende blevet inddraget.

Der er i det hele taget sket rigtig meget på de to år, han har været ansat, siger Morten Karstensen, som har en fortid i møbelbranchen:
”I starten var det for eksempel en grænseoverskridende ting for mig, at en beboer indimellem gerne ville bankes på brystkassen, fordi det gav ham en form for fysisk tilfredsstillelse, som ikke havde noget med seksualitet at gøre. Man kan ikke aflæse nogen af borgernes behov uden at kende dem.”
I dag har han også fået den teoretiske faglighed på plads med kurset og fokusset på seksuel sundhed. For eksempel er det nu en naturlig ting for ham, at en af Elevhus-beboerne udlever sin seksualitet.
”Når behovet opstår, får han alenetid i to-tre timer, hvor han er nøgen, og vi ved, at så skal han ikke forstyrres,” siger Morten Karstensen.
”Bagefter kommer han selv ud og er meget mere glad og i harmoni.”
På samme måde kan de altså også mærke stemninger, når en person kommer ud og er glad
Vicki Hvam, afdelingsleder, Elevhus
Han og kollegerne har også fået blik for, at beboernes seksuelle lyst ikke kan struktureres.
”Det kan skabe dilemmaer, hvis nogen har brug for alenetid, selv om vedkommende skulle have været ude af huset, og så må en af vi plejere blive hjemme. Der skal man lige lære at sige ’pyt’. Det ville alligevel ikke blive så god en tur for den beboer, som ellers skulle have været med,” siger han.
Seksualitet er mange ting
Det er også en vigtig pointe, at seksualitet er andet end alenetid, forklarer afdelingsleder Vicki Hvam.
”Seksualitet er også nærhed, intimitet, varme og tryghed. Og vores beboere har helt sikkert også lidt af det, man kalder hudsult – selv om de er omgivet af mennesker hele tiden, er de ikke nødvendigvis tæt rent fysisk,” siger hun.
”Vi er også blevet meget mere opmærksomme på, hvor følsomme beboerne er overfor stemninger. Vi ved, at det er smitsomt, hvis beboerne ser, at en anden beboer har det dårligt eller gemmer sig bag en lukket dør hele tiden. På samme måde kan de altså også mærke stemninger, når en person kommer ud og er glad.”
Personalet har også lagt mærke til, hvordan beboernes drifter ændrer sig og bliver mere tydelige i løbet af foråret, siger Vicki Hvam.
Meget mere nærvær
Det ene af husene, der udgør Elevhus, er for borgere med udadreagerende adfærd. Her har man særligt kunne se en forbedret trivsel, efter der kom fokus på seksuel sundhed. Og der opstår færre frustrationer.
Det mener både Vicki Hvam og Morten Karstensen.
”Der er også kommet flere knus mellem borgerne, og flere holder i hånd. Der er generelt også mere nærhed og nærvær,” siger Morten Karstensen.

For ham er det hele med til, at arbejdet med de udviklingshæmmede unge voksne giver endnu mere mening.
”Man kommer til at elske de her borgere. Man får dem ind under huden, og de bliver en del af ens liv. Det handler om at give dem en god tilværelse, for deres liv er svært nok i forvejen,” siger han.
Skal blive endnu klogere
Vicki Hvam mener, at det var ”på tide”, at der blev sat fokus på den seksuelle sundhed hos udviklingshæmmede.
”Og jeg er rigtig glad for, at det blev udbredt så grundigt i samarbejde mellem den akademiske fagkundskab og dem, der står med sagerne i praksis,” siger hun.
I tiden fremover skal Elevhus og de andre bosteder i Aarhus arbejde med at blive endnu klogere på begrebet seksuel sundhed. Håbet er også, at flere medarbejdere kommer igennem kursusforløbet.
Indsigterne bliver allerede nu givet videre til de vikarer og tilkaldevikarer, der er tilknyttet stedet, og som nu får nemmere ved at udføre et godt arbejde på deres vagter.
Seksuel sundhed
Her er nogle af de retningslinjer, Aarhus Kommune arbejder efter, når det gælder seksuel sundhed:
- Vi understøtter borgerens ret til et liv med følelser, kærlighed og seksualitet
- Vi skaber rammerne om et positivt seksualvenligt miljø, så vi kan støtte borgeren i at udleve sin seksualitet på en hensigtsmæssig måde, og som medarbejdere ved vi, at støttebehovet kan være meget forskelligt.
- Vi anerkender og accepterer retten til at have en seksualitet, der kan være i modsætning til medarbejdernes eller pårørendes præferencer, tanker og forventninger til andres seksualitet.
- Vi sikrer, at der tages højde for borgerens blufærdighed og personlige grænser i hygiejnesituationer.
- Vi søger professionel hjælp, når vi ser et behov der ikke kan dækkes af den almindelige pædagogiske eller sundhedsfaglige indsats omkring borgeren.
I materialet oplistes også en række cases med seksuelle dilemmaer, man som omsorgsmedarbejder for udviklingshæmmede kan komme ud for.
Det fulde materiale ligger på kommunens intranet til alle medarbejdere. Her er også links til mere viden samt retningslinjer og instruktioner.
Kilde: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune håber også, at andre kommuner kan lære noget af erfaringerne med arbejdet med seksuel sundhed og forebyggelsen af overgreb.
Centerchef for voksenhandicapområdet i kommunen, Bente Østrup Brøgger, forklarer, at den afgørende forskel fra tidligere er, at hele indsatsen er blevet struktureret.
”Vi har samlet vores seksualvejledere, organiseret en task force, der kan understøtte den lokale leder med mistanke om krænkelser, vi har afviklet kompetenceudvikling for alle ledere og chefer og 100 medarbejdere og planlægger fremadrettet kompetenceudvikling,” siger hun.
”Seksualitet er et basalt menneskeligt behov og en del af det at være menneske. Når normer og sociale spilleregler i forhold til seksualitet er svære at forstå, og borgere med handicap er overrepræsenterede i statistikker for ofre for seksualforbrydelser, så er det ekstra vigtigt, at vi gør noget ved det.”
Tegn på overgreb og krænkelser hos borgere
”Mennesker med handicap, især psykiske og kognitive handicap, er markant overrepræsenterede blandt ofre for voldtægt og andre seksuelle overgreb.”
Det fremgår af det materiale, Aarhus Kommune har udarbejdet til sine medarbejdere på området.
Personer, der begår overgreb eller krænkelser, kan være: Andre beboere, kærester, venner, familie, omsorgspersoner eller personer, man har mødt online.
De psykiske tegn på overgreb kan være:
• Pludselig ændring i adfærd
• Deprimeret tilstand
• Tilbagetrækning
• Koncentrationsbesvær
• Søvnbesvær eller gentagne mareridt
• Forringet taleevne eller indlæringsevne
• Tab af færdigheder
• Spiseforstyrrelser
• Bekymrende seksuel adfærd
Adfærden skal dokumenteres af den medarbejder, der lægger mærke til dem, og vedkommende er forpligtet til at gå til sin leder med en mistanke om et overgreb eller en krænkelse.
Det fulde materiale ligger på kommunens intranet til alle medarbejdere. Her er også links til mere viden samt retningslinjer og instruktioner.
Kilde: Aarhus Kommune