Ultraforarbejdet – eller bare ultradårligt? Få styr på, hvad du egentlig spiser

Råvarer som eksempelvis grøntsager, bælgfrugter, frugter, nødder, frø, kartofler, mælk, æg, fersk fisk og kødudskæringer er blandt de mindst forarbejdede produkter og er lette at genkende.

Mange af de såkaldte 'ultraforarbejdede fødevarer' vil ofte adskille sig markant fra de rene råvarer og være sammensat af flere ingredienser.

Derudover er de ofte karakteriseret ved et højt indhold af sukker, salt og mættet fedt. Varedeklarationen kan derfor være et sted at orientere sig for at få information om fødevarens ingredienser og næringsstofindhold.

Visse typer kan øge risikoen for overvægt og medføre en lang række sundhedsproblemer, og især et højt indtag af søde drikke, søde sager, chips, pomfritter og forarbejdet kødpålæg øger risikoen for kroniske sygdomme. Men betegnelsen ’ultraforarbejdede fødevarer’ bruges om mange forskellige typer af mad og drikkevarer.

For eksempel kan der være sundhedsmæssige gevinster at hente i nogle typer af højt forarbejdet mad som f.eks. rugbrød. Rugbrød bidrager med mange vitaminer, mineraler, kostfibre og fuldkorn. Fuldkorn giver god mæthed og mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft. 

Der er altså nogle højtforarbejdede madvarer, som godt kan være sunde valg i hverdagen. Det gælder også morgenmadsprodukter med Fuldkornslogoet og makrel i tomat.

Det meste af den mad, der bliver spist i dag, er forarbejdet på en eller anden måde, inden den ender på spisebordet. Det sker både på fabrikkerne og i køkkenet derhjemme.

Mange producenter tilfører eksempelvis salt, sukker, mættet fedt eller tilsætningsstoffer for at opnå den smag, duft, udseende, lyd og tekstur, som de ønsker. Eksempelvis for at isen ikke smelter for hurtigt, at chips får den helt rigtige sprødhed, eller at franskbrød får en blødere konsistens.

Producenter kan med forarbejdning også fjerne sunde og nærende stoffer fra fødevaren som eksempelvis protein og kostfibre. Derfor kan nogle typer af forarbejdning bidrage til, at vores lyst til fødevaren forstærkes, eller at mætheden udskydes, hvilket kan føre til, at vi spiser for meget.

I andre tilfælde kan producenter eksempelvis reducere fedtindholdet eller tilføje tilsætningsstoffer, der giver en længere holdbarhed. Derudover kan kogning af bælgfrugter fjerne giftige lektiner, så kikærter eller bønner bliver lettere at fordøje.

Det handler altså ikke kun om, hvorvidt en fødevarer er forarbejdet, men i høj grad også om, hvad fødevaren indeholder.

Det korte svar er ja. Generelt spiser danskerne langt mere forarbejdet mad med lav næringsværdi, end det anbefales, hvis man ønsker at følge De officielle Kostråd. Eksempelvis indtager danskerne i gennemsnit fire gange så mange snacks og søde sager end anbefalet.

Hvis vi følger Fødevarestyrelsens kostråd, vil vi også spise mindre af det søde, salte og fede’ og ’sluk tørsten i vand'. Det peger i retning mod en kost med færre af de meget forarbejdede fødevarer og drikkevarer.

Hvis man altså følger Fødevarestyrelsens kostråd, vil langt de fleste danskere også reducere andelen af ultraforarbejdet mad i deres kost.

Industrielt fremstillet brød kan muligvis være tilsat flere tilsætningsstoffer end brød fra bageren blandt andet for at øge brødets holdbarhed.

Vigtigst for din sundhed er det dog, at du vælger en fuldkornsvariant, når du køber brød – uanset om det er hos bageren eller i supermarkedet. Fuldkornsbrød er rigtigt nok et forarbejdet produkt, men bidrager med mange vitaminer, mineraler, kostfibre og fuldkorn. Fuldkorn giver god mæthed og mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft. Fuldkorn er derfor godt for vores sundhed.