Folketingsvalg stopper lovændringer: Ambulancefolk risikerer fortsat klip

Et lovforslag, der direkte påvirker dig, der arbejder med udrykningskøretøjer, drejer sig om ændringen af ’klippekortordningen’ for førere af udrykningskøretøjer.

Planen var ellers, at ambulancebehandlere og brandfolk fra den 1. juli 2026 ikke længere ville risikere bøder og klip i kørekortet, når de, mens de passer deres arbejde, kører over for rødt og risikerer at kollidere med andre bilister, cyklister eller gående.

Lovforslaget skulle være fremsat i folketingssalen her i marts måned. Men Transportministeriet oplyser til Fagbladet FOA, at lovforslaget først kan blive fremsat af en ny regering efter det kommende folketingsvalg.

Fagbladet FOA har tidligere skrevet om paramediciner Gert Jørgensen, der efter en udrykning blev tiltalt for at have kørt uden at udvise agtpågivenhed. Han blev fundet skyldig og idømt en bøde samt en betinget frakendelse af kørekortet.

Thomas Brücker, sektorformand for Kost, Service, Teknik og Beredskabssektoren i FOA, sagde tilbage i januar 2026, at det ellers var en lovændring, som han og FOA havde presset på for længe.

Et lovforslag, der nåede at blive sendt i høring tilbage i november, er forslaget om magtanvendelse i grundskolerne. Forslaget skulle tydeliggøre regler om skolens omsorgsansvar og fysisk indgriben i grundskoler – herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse.

Når et lovforslag sendes i høring, beder ministeriet relevante organisationer om at komme med bemærkninger, inden forslaget fremlægges i Folketinget.

Høringssvarene skulle være sendt senest 10. december 2025, og lovforslaget skulle være fremsat i folketingssalen i februar 2026.

Men det nåede det ikke, fortæller Børne- og Undervisningsministeriet til Fagbladet FOA, og forslaget er dermed bortfaldet.

Et lovforslag, der nåede at blive fremsat i folketingssalen, drejer sig om det forhøjede beskæftigelsesfradrag til seniorer på arbejdsmarkedet. Som det er i dag, er der et forhøjet beskæftigelsesfradrag på 1,40 procent til seniorer med op til to år tilbage på arbejdsmarkedet.

Det nye forslag ville hæve procentsatsen til 8,5 procent og gøre det sådan, at det er med op til fem år tilbage på arbejdsmarkedet.

Forslaget var en del af den finanslov, som regeringen og De Konservative blev enige om i oktober 2025, og som skulle førstebehandles den 17. marts. Men Skatteministeriet har i en mail til Børsen oplyst, at ”lovforslaget bortfalder, som følge af at der er udskrevet folketingsvalg.”

Den 6. februar 2026 blev et nyt lovforslag om ændring af beredskabsloven sendt i høring. Det nye forslag har til formål at styrke det operative beredskab og rammerne for beredskabsplanlægning.

Det blev blandt andet foreslået, at ministeren under særlige omstændigheder skal kunne bestemme, at Beredskabsstyrelsen skal udføre opgaver for eller yde assistance til offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der opretholder vigtige samfundsfunktioner.

”Trusselsbilledet stiller større krav til, hvordan redningsberedskabet samlet set håndterer større og mere komplekse hændelser,” siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen i en pressemeddelelse.

”Derfor er det vigtigt, at det statslige redningsberedskab kan overtage den strategiske kommando, hvis Danmark udsættes for større ulykker, komplekse hændelser eller katastrofer.”

Fristen for høringssvar var den 6. marts 2026. Det betyder, at lovforslaget er bortfaldet.

Et andet lovforslag, der er sendt i høring, er om en styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud, samt retten til at afskaffe tilbud, der ikke er godkendt af Socialtilsynet.

”Det er helt ubegribeligt for mig, at der findes folk, der kan finde på at snyde systemet på bekostning af vores mest sårbare borgere […] Med aftalen her tager vi nu et vigtigt skridt i kampen mod de brodne kar,” siger Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).

Det er regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, der d. 9. januar indgik aftalen.

Lovforslaget blev sendt i høring den 19. februar og har høringsfrist den 20. marts. Det betyder, at lovforslaget er bortfaldet.

I sin nytårstale den 1. januar 2026 sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen i løbet af 2026 ville fremlægge en ny national demensplan.

Seniormonitor nåede lige at interviewe den nye ældreminister Henrik Frandsen (M), inden valget blev udskrevet. Og ifølge Seniormonitor sagde ældreministeren, at ”regeringen var langt fremme med at udarbejde et forslag til en ny demensplan.”

Interviewet blev lavet den 20. februar 2026 – altså seks dage inden udskrivelsen af valget. Og derfor må vi altså vente til efter valget med den nye demensplan.

Ligesom med demenshandleplanen har der også været snakket om, hvornår en strategi for velfærdsteknologi ville se dagens lys. I september 2025 modtog daværende ældreminister Mette Kierkgaard en række anbefalinger om, hvordan velfærdsteknologi skulle udbredes bedst i ældreplejen.

Men en egentlig strategi lader vente på sig. Til Seniormonitor nåede nuværende ældreminister Henrik Frandsen (M) at sige, at hans håb var at have strategien klar i senest april måned.

Men den strategi må vi vente endnu længere på nu.