Snart rammer den største reform i årtier ældreplejen: Det betyder det for dig
Den 1. juli træder den længe ventede ældrereform endelig i kraft. Men hvad betyder det for dig, der arbejder på ældreområdet? Her er de vigtigste elementer i den nye lov.
18. juni
Ældreloven har været undervejs i flere år, men om få dage træder den endelig i kraft.
"Med aftalen sætter vi mennesket før systemet," sagde ældreminister fra Moderaterne Mette Kierkgaard, da reformen landede i sin tid.
Selve loven bygger på tre kerneværdier:
- Selvbestemmelse for den ældre
- Tillid til medarbejdere og ledelse
- Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Herunder kan du få et overblik over de vigtigste elementer i den nye lov:
-
1
Faste teams
Rigtig mange kommuner er allerede i gang, men med ældrereformen er der afsat midler til at udbrede faste, tværfalige teams i ældreplejen.
Målet er at skabe kontinuitet for borgerne og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne.
Med ældreloven indføres også borgernær visitation, hvor behovet for hjælp vurderes sammen med borgeren og teamet.
-
2
Helhedspleje
Helhedspleje betyder, at hjælpen og plejen til borgeren skal tilbydes som et forløb, der kan tilpasses efter borgerens aktuelle behov.Det skal ske i dialog mellem medarbejderen, den ældre og de pårørende.Helhedspleje betyder også, at både offentlige og private leverandører skal kunne levere al plejen – både praktisk hjælp, personlig pleje, genoptræning, rehabilitering og forebyggende indsatser – og have det samlede ansvar for borgerens forløb. -
3
Tættere samarbejde med pårørende
Pårørende skal i højere grad ses som en ressource i forhold til at afklare den ældes behov og ønsker.
Der bliver udarbejdet vejledninger til medarbejdere og ledere for god praksis i inddragelse og samarbejde med pårørende.
-
4
Færre og mere enkle tilsyn
Et nyt ældretilsyn skal erstatte de 98 ældretilsyn i kommunerne.
Tilsynet vil være risikobaseret og bliver målrettet de steder, hvor der er størst risiko for udfordringer med kvaliteten.
Der vil fortsat være mulighed for whistleblowerordninger.
Derudover skal tilsynet i højere grad end i dag være et værktøj for ledere og medarbejdere, som kan få rådgivning og sparring, for eksempel om borgere med særlige behov. Det skal skabe åbenhed fremfor straf.Tilsynet skal desuden have fokus på at spotte tegn på forråelse og omsorgstræthed hos medarbejdere og ledere.Med loven bliver der også indført ”samtilsyn”, så tilsynene koordineres, og plejecentrene undgår at få modstridende krav fra forskellige tilsyn. -
5
Velfærdsteknologi
Et afgørende element i fremtidens ældrepleje er velfærdsteknologi.
Med loven kommer en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. -
6
Mindre dokumentation, færre krav, bedre brug af faglighed
En række krav til kommunerne afskaffes. For eksempel kravet om årligt fastsatte kvalitetsstandarder, krav om værdighedspolitikker, krav om tilsynspolitikker og krav om forebyggende hjemmebesøg.
Medarbejderne i ældreplejen skal have bedre mulighed for at bruge deres faglighed og uddannelse. De skal bruge mindre tid på unødig dokumentation og kontrol og mere tid på borgernær omsorg, nærvær pleje og praktisk bistand.
-
7
Lokalplejehjem
Fra den 1. januar i år har det været muligt for kommunerne at etablere en ny type plejehjem: lokalplejehjem. De skal styres af selvstændige bestyrelser, som består at repræsentanter fra lokalmiljøet og det lokale erhvervsliv.På lokalplejehjemmene skal det være muligt for borgerne at få tilkøbsydelser. -
8
Flere penge til området
Med ældrereformen tilføres yderligere en milliard kroner til ældreområdet, når aftalen er fuldt indfaset i 2027
Midlerne skal gå til faglig udvikling, bedre normeringer og understøttelse af den nye organisering.
-
9
Det mener FOA
Tanja Nielsen, som er formand for social- og sundhedssektoren i FOA, glæder sig over, at ældreloven nu endelig kommer ud at leve.
"Det vigtigste, vi får stadfæstet med loven, er, at man som medarbejder ikke længere skal være fastlåst i et tidstyranni og i faste rammer – at man får lov til at udfolde og bruge sin faglighed i dialog med den ældre og de behov, vedkommende har. Det er det aller-allervigtigste," siger Tanja Nielsen.
"En anden ting, der er vigtig, er, at vi skal arbejde meget mere tværfagligt, end vi før har gjort. Det giver et bedre arbejdsmiljø, det giver trivsel og en højere faglighed," siger hun.
Hun har dog stadig en bekymring over, at arbejdet på ældreområdet reguleres efter to love, sundhedsloven og serviceloven.
"Jeg kigger ind i 2027, hvor helhedsplejen træder i kraft, med en nysgerrig skepsis. Vi flytter akutsygeplejen og den specialiserede rehabilitering væk fra kommunerne – men hvordan bliver det for borgerne og medarbejderne? For det kan komme til at kræve, at flere medarbejdere kommer i borgernes hjem, og så kommer vi jo væk fra det koncept med kontinuitet, høj faglighed og genkendelighed med de tværfaglige teams."
"Det er et meget stort obs-punkt," siger Tanja Nielsen.
