Julie vil gøre op med tabuet om sin diagnose: “Jeg har så meget mere at byde på”

Tankerne har fyldt, siden social- og sundhedsassistent Julie Fremming var barn. Vrangforestillingerne og det mørke sind har været en ubelejlig og tilbagevendende følgesvend gennem hendes opvækst. 

Først som 18-årig forstod hun hvorfor, da hun fik diagnosen paranoid skizofren. 

“Når jeg var syg, følte jeg, at der var nogen, der holdt øje med mig,” fortæller 23-årige Julie Fremming og fortsætter: 

“Da der kom en titel på, gav det pludselig meget mere mening, hvorfor jeg havde det sådan.”

I tiden efter begyndte hun i behandling og begyndte lige så stille selv at vænne sig til at leve med sygdommen. De gode perioder blev længere, og Julie Fremming blev selv bedre til at reagere, når mørket tog over. 

Men med diagnosen fulgte der også udfordringer fra en mere uventet kant.

Fordommene står i kø

Det kommer nemlig med en pris, når Julie Fremming vælger at åbne op om sin sygdom. Hun oplever, at fordommene fra omverdenen står i kø, så snart de hører ordet paranoid skizofreni. 

“Mange har jo et skræmmebillede af, hvad diagnosen betyder. Der er flere, der har spurgt mig, om jeg så kan finde på at gøre dem ondt, eller om jeg går med kniv,” siger Julie Fremming og rynker sine bryn: 

“Sådan er det jo slet ikke. Jeg tror, at mange af fordommene bunder i uvidenhed - og det vil jeg gøre noget ved.

Derfor valgte hun i foråret at stå frem i Go’ Morgen Danmark og give et indblik i sin oplevelse af sygdommen. Men også for at opfordre folk til at spørge ind og gå nysgerrigt til de mennesker, der er anderledes end dem selv.

“Jeg er ofte virkelig nervøs, når jeg skal fortælle om det, for det er jo meget privat. Men sommetider er man nødt til at stå frem. Ellers bliver det aldrig bedre. Så lever fordommene bare videre,” siger hun.

Egentlig gik hun ind til programmet med en lille knude i maven og en bekymring for, hvordan reaktionerne ville være. Men siden hendes tv-optræden er det væltet ind med positive tilkendegivelser.

“Folk har skrevet til mig, at de er glade for, at jeg taler højt om det, og at de ville ønske, de selv turde stå frem,” fortæller Julie Fremming og fortsætter: 

“Så er det jo det hele værd.”

Den professionelle hat

Det er da heller ikke alle steder, at social- og sundhedsassistenten møder undrende blikke, når hun fortæller om diagnosen. 

Især blandt kollegerne har hun gennem sine forskellige ansættelser mødt stor forståelse. 

“Jeg taler åbent med dem om det, og jeg oplever, at de virkelig er interesserede i at høre mere. Men også at de sørger for sommetider lige at tjekke op på mig og sikre, at jeg er okay,” siger Julie Fremming, mens et smil breder sig på hendes læber.

For at dæmpe de psykotiske symptomer får Julie medicin, der fjerner hallucinationerne og vrangforestillingerne.

Men den fjerner ikke de paranoide tanker, og Julie Fremming oplever stadig fra tid til anden at ramle ind i dårlige perioder, hvor sygdommen tager over, og hvor hun kun kan bruge dagene på at sove og passe på sig selv. 

Derfor har hun lige fået tilkendt fleksjob, som hun begynder i den 1. september. 

Og det er en enorm lettelse for hende at kunne trække i arbejdstøjet på egne præmisser. Når hun går på arbejde, mærker hun nemlig ikke sin diagnose. 

“På jobbet føler jeg mig ikke syg. Det er mit frirum, hvor jeg kan tage en professionel hat på og bare udføre et godt stykke arbejde, siger hun og fortsætter: 

“Jeg har så meget mere at byde på end min sygdom.”