Musik og livretter løftede måltidet: Særligt én ting gjorde en stor forskel
På Plejecenter Farsøhthus har de igennem måltidsfælleskaber styrket trivslen og appetitten blandt beboerne.
i dag kl. 14.03
Gule ærter med medister, frikadeller med kold kartoffelsalat, grønkålssuppe med flæsk og skipperlabskovs med rødbedesalat.
Det er bare nogle få eksempler på middagsretter, som beboerne på Plejecenter Farsøhthus i Norddjurs kan forvente at sætte tænderne i den kommende måned.
Sammensætningen af menuen i marts er langt fra tilfældig – størstedelen af måltiderne har plejehjemmets beboere nemlig selv bestemt.
”Vi kan se på vores madforbrug, at beboerne spiser mere, end de tidligere gjorde,” fortæller køkkenchef på Farsøhthus, Charlotte Juul Rasmussen.
”Det sociale sammenhold mellem dem er blevet styrket, og det gør, at de lige får klemt en kartoffel mere ned når de spiser sammen,” supplerer Line Sørensen som er afdelingsleder på plejecentret.
Og der er en helt særlig grund til, at beboerne har fået mere selvbestemmelse.
Plejecenter Farsøhthus har nemlig de sidste seks måneder deltaget i et projekt om måltidsfællesskaber, som to forskere fra Københavns Professionshøjskole står bag.
Forskerne har hjulpet medarbejderne på Farsøhthus med at finde på ideer, som alle relaterer sig til beboernes fællesmåltider. Formålet var at styrke trivslen og appetitten blandt plejehjemmets beboere.
De to kollegaer, Charlotte Juul Rasmussen og Line Sørensen, har bragt hver deres faglighed til bordet og samarbejdet om at få projektet til at lykkes.
Baggrunden for projektet
Norddjurs Kommune, hvor plejecenter Farsøhthus ligger, er én af otte kommuner, der har fået sparring til, hvordan man kan etablere måltidsfællesskaber blandt ældre på plejehjem med henblik på at forbedre beboernes funktionsevne og trivsel.
Projektet som har fået navnet "Rehabilitering 2.0 mad og måltider" er ledt af forskerne Gry Segoli og Lise Justesen, som begge er undervisere på København Professionshøjskole.
Gry Segolis primære forskningsfelt er inden for ældre- og demensområdet, mens Lise Justesen har en uddannelse i fødevarevidenskab.
Måltidsprojektet tager udgangspunkt i fokuspunkter fra den nye ældrelov, hvor man blandt andet ønsker, at borgerne skal have mere selvbestemmelse.
Formålet med måltidsprojektet er nemlig, at flere kommuner kan få hjælp til at kunne etablere mad- og måltidsfællesskaber, hvor borgeren bliver en aktiv deltager.
Kilde: Viden på Tværs og Gry Segoli
Plads til alles livretter
Køkkenchef, Charlotte Juul Rasmussen, ville gerne give beboerne mere medbestemmelse i, hvad de fik at spise.
Problemet var dog, at hver gang de blev spurgt, hvad de havde af ønsker til menuen, kom der ikke ret mange input.
Men så prøvede køkkenet noget nyt.
”Det der med at sende en seddel ud og spørge: ’Hvad kunne I godt tænke jer af mad?’ Det kunne beboerne ikke forholde sig til. Men så snart de blev spurgt ind til deres livretter, så havde de masser at byde ind med,” fortæller Charlotte Juul Rasmusen.
Og det har altså haft en positiv virkning på den kommende menu.
”I menuen for marts, er der faktisk kun otte ud af 60 retter, som jeg selv har bestemt – resten er faktisk input fra beboerne,” fortæller Charlotte Juul Rasmussen.
Langt til fællesspisning
Farsøhthus er et gammelt plejecenter, som består af fem afdelinger med i alt 53 beboere.
I to af afdelingerne er der ikke et fælles spiseområde, og det betyder, at beboerne skal bevæge sig ned i et større café-område, langt fra deres lejlighed, hvis de vil spise med andre.
Den lange vej til fællesspisning har afholdt mange af plejehjemmets beboere fra at komme ud af lejligheden, og det betød, at mange sad for sig selv og spiste.
"Problemet var, at beboerne ikke kunne overskue at gå så langt for et måltid."
Line Sørensen, afdelingsleder på Plejecenter Farsøhthus og uddannet social- og sundhedsassistent
Derfor var det især hjælp til, hvordan cafeen kunne blive et mere attraktivt sted at være, som Line Sørensen og Charlotte Juul Rasmussen efterspurgte.
”Problemet var, at beboerne ikke kunne overskue at gå så langt for et måltid. Derfor ville vi gøre cafeen til et sted, hvor de også havde lyst til at være uden for måltiderne – så de allerede var i rummet, når maden blev serveret,” fortæller Line Sørensen.
Den ene forsker bag projektet, Gry Segoli, gav dem derfor forslag til, hvordan de kunne gøre rummet mere indbydende.
”Cafeen er jo et stort åbent gennemgangsrum, og derfor talte vi om at prøve at gøre det mindre og mere hjemligt,” uddyber Line Sørensen.
Tip Fagbladet FOA
Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk
Musik der tiltrækker
Efter sparring fra Gry Segoli begyndte medarbejderne på Farsøhthus at flytte rundt på møbler og opsætte reoler – og så fik de en god idé.
”Noget af det, vi har haft stor succes med, er at sætte musik på i caféen, for at gøre det mere imødekommende, når man kommer,” fortæller Line Sørensen.
Ifølge hende har det gjort, at beboerne i højere grad opsøger cafeen for at ’hænge ud’ i stedet for kun at spise. Derfor har de dedikeret den ene ende af rummet til at være et sted hvor, beboerne for eksempel kan lægge puslespil.
”Vores beboere er rigtig glade for musik, og det er alt fra Kandis til gammel rock,” fortæller Line Sørensen og tilføjer:
”Og så kan vi jo mærke, at der er flere beboere, som bliver hernede efter måltider og har samvær med hinanden.”
Stadig ikke i mål
Selvom det sidste møde med de to forskere bag måltidsprojektet netop er blevet afholdt, er Fasøhthus ikke færdige med at afprøve initiativer, som skal gøre beboerne mere aktive i måltidet.
”Vi er stadig ikke i mål med cafeens indretning, for der er stadig meget rumklang og forstyrrelser, så det arbejder vi videre med,” fortæller Line Sørensen.
”Ja, og så har vi et udvidet fokus på at komme ud i cafeen, hvis vi kan se nogen sidde derude. At vi kan tilbyde dem noget at drikke, en snak om vejret eller måske en småkage. Vi vil gerne blive endnu bedre til at skabe et hyggeligt miljø,” fortæller Charlotte Juul Rasmussen.
”Det er de små ting, som gør, at beboerne føler sig både set og hørt."
Line Sørensen, afdelingsleder på Plejecenter Farsøhthus og uddannet social- og sundhedsassistent
Og så har de to kollegaer også et godt råd til andre plejecentre, som gerne vil arbejde med måltidsfælleskaber:
”Det er de små ting, som gør, at beboerne føler sig både set og hørt. Inddrag dem i beslutninger om deres måltider og dagligdag, men husk også at hjælpe dem på vej – man kan ikke forvente, at de bare siger, hvad de vil have,” siger Line Sørensen, og Charlotte Juul Rasmussen nikker enstemmigt.
